Graviditet og IBD: efter fødslen
Børn født af mødre med IBD, udvikler sig helt normalt.
Tal altid med din læge om din medicins indflydelse på amningen.
Artikel udgivet den 01-01-2024
Kan man amme, når man har IBD?
Ja! Amning øger ikke risikoen for aktivitet i din tarmsygdom. Modermælken indeholder mange værdifulde næringsstoffer, som gavner dit barns trivsel, så hvis du har lyst til at amme, og kan få amningen til at fungere, må du meget gerne amme.
Kan man amme, når man er i behandling for IBD?
Du kan som udgangspunkt amme, når du er i medicinsk behandling for IBD, da kun yderst sparsomme mængder medicin kan måles i modermælken. Man kan amme, hvis man er i behandling med 5-ASA præparater, thiopurin, binyrebarkhormon og alle de biologiske lægemidler.
Du må ikke være i behandling med methotrexat i forbindelse med amning, da det udskilles i en større mængde i modermælken. Det er vist at koncentrationen af JAK-hæmmeren tofacitinib er højere i modermælk end i en tilsvarende blodprøve fra moderen. Det formodes, at dette også gælder alle de andre ”små molekyler”, og derfor må man ikke amme samtidig med denne type behandling.
- Korte kure med antibiotika kan anvendes i forbindelse med amning
- Tal altid med din læge om din medicins indflydelse på amningen
Kan træthed eller udmattelse/søvnmangel forværre min IBD efter fødslen eller give opblussen af sygdommen?
Tiden lige efter fødslen er for alle mødre og fædre forbundet med store følelsesmæssige og fysiske forandringer. Kontakt din mave-tarm læge, hvis du mærker symptomer på opblussen i din tarmsygdom, så sygdommen hurtigst muligt kan blive bragt i ro.
Er barnet påvirket af behandling?
Børn født af mødre med IBD, udvikler sig helt normalt. Den medicinske behandling, som moderen fik under graviditeten, har ikke indflydelse på barnets udvikling.
Det vigtigste er, at der er ro i moderens tarmsygdom under graviditeten, da aktivitet kan havde en negativ indflydelse på fosteret (se tidligere afsnit).
Børn, som er født af mødre, der har fået biologisk behandling under graviditeten, bør ikke vaccineres med levende svækkede vacciner indenfor de første 12 måneder, med mindre en blodprøve viser, at barnet ikke har mere medicin tilbage i blodet.
Dit barn må meget gerne følge det danske børnevaccinationsprogram. I følge programmet gives den første levende svækkede vaccine som MFR-vaccination, når barnet er 15 måneder gammel.
I denne alder er det ikke noget problem for barnet at blive vaccineret. Det er dog vigtigt, at I kontakter din mave-tarm læge, hvis I planlægger rejser til eksotiske lande inden for dit barns første leveår, som vil kræve andre vacciner end dem der gives i det danske børnevaccinationsprogram.
Dansk selskab for tarm- og leversygdomme (DSGH) har også udgivet en patientinformation vedr. graviditet
og inflammatorisk tarmsygdom: https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibdmedicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning.
Kilder
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
ECCO Guideline: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36005814/
https://ccf.dk/information/graviditet
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://copa.dk/wp-content/uploads/2016/01/j-pouch-patientinformation.pdf
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/53#a150
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10816636/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12473883/
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37269871/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36514957/