Kort om Crohns sygdom (Morbus Crohn)
Hvad er Crohns sygdom?
Har du Crohns sygdom, vil du typisk føle dig træt og ofte tabe dig ufrivilligt. Nogle kvinder oplever, at deres menstruation udebliver.
Artikel udgivet den 23-10-2023
HVAD ER CROHNS SYGDOM?
Crohns sygdom, også kaldet Morbus Crohn eller blot Crohn, er sammen med colitis ulcerosa en af de mest almindelige tarmsygdomme.
Crohns sygdom er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar reagerer mod sit eget væv. Når man har Crohns sygdom, angriber immunforsvaret tarmen og giver betændelse – også kaldet inflammation.
Betændelsen kan forekomme i hele tarmsystemet, fra mund til endetarm. Hyppigst findes betændelsen ved overgangen mellem tyndtarm og tyktarm.
Crohns sygdom kan ofte medføre, at der udvikles bylder, falske fistler (rørformet forbindelse der normalt ikke er til stede mellem tarmen og huden) omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. Forsnævringerne kan give smerter og gøre det vanskeligt for maden at passere igennem tarmen, hvilket kan give smerter.
HVEM FÅR CROHNS SYGDOM?
Sygdommen rammer både mænd og kvinder i lige høj grad. Man kan udvikle sygdommen i alle aldre, men den rammer oftest unge. De fleste får sygdommen i 15-30 års alderen.
I Danmark er der cirka 18.000, der lever med Crohns sygdom. Tallet er stigende, og hvert år er der cirka 600 nye, der får diagnosen i Danmark. Det svarer til 11 nye tilfælde om ugen[1].
SYMPTOMER PÅ CROHNS SYGDOM
Har du Crohns sygdom, vil du typisk føle dig træt og ofte tabe dig ufrivilligt. Nogle kvinder oplever, at deres menstruation udebliver.
Når sygdommen er aktiv, og der er inflammation i tarmen, vil du typisk opleve:
- Diarré
- Mavesmerter, som kan variere i styrke
Men du kan også have:
- meget luft og rumlen i maven
- kvalme
- opkastninger
- nedsat appetit og vægttab
- blod i afføringen
I forhold til den anden hovedform af IBD, colitis ulcerosa, er der typisk større tendens til mavesmerter ved Crohns sygdom, men der er ofte mindre blod i afføringen.
Hos de fleste varierer sygdommen mellem gode og dårlige perioder. Du vil derfor typisk opleve perioder, hvor sygdommen er i udbrud og perioder, hvor sygdommen er i ro. I de rolige perioder kan du være stort set symptomfri.
FISTLER
Særligt for Crohns sygdom er, at der kan opstå bylder eller fistler. Fistler er en rørformet forbindelse, der kan dannes mellem et tarmafsnit og huden eller et andet tarmafsnit, blæren eller skeden.
Fistlerne opstår, fordi betændelsen ved Crohns sygdom kan gå dybt ned i vævet og danne kanaler. De mest almindelige fistler opstår dog mellem endetarmen og huden omkring anus. De kaldes perianale fistler.
Det er smertefuldt at have fistler, især når man sidder, går og cykler. Nogle kan slet ikke sidde på en cykel. Det kan også føles meget ubehageligt, fordi de væsker med pus og sekret. Læs mere om behandlingen af fistler.
HVORFOR FÅR MAN CROHNS SYGDOM?
Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle udvikler Crohns sygdom, men man ved, at vores vestlige levestil og industrialisering har betydning for udviklingen af sygdommen. Både Crohns sygdom og colitis ulcerosa ses nemlig sjældnere i udviklingslande og i landdistrikterne. Desuden er udbredelsen af IBD, heriblandt Crohns sygdom, særligt høj i de nordiske lande – især i byområder.
ARVELIGHED
Crohns sygdom er til dels arveligt. Det er vanskeligt at sætte konkrete tal op for risikoen for at få IBD, men forskellige studier peger på, at op til 12% af IBD-tilfældene skyldes arvelighed. I forhold til risikoen for at få Crohns, så er risikoen 7 gang øget, hvis man har forældre, der også har sygdommen. Har man bedsteforældre med sygdommen er risikoen 2,5 gange større end for folk, der ikke har sygdommen i familien.
RYGNING
Din livsstil har også betydning for sygdomsforløbet. Rygere har dobbelt så stor risiko som ikke-rygere for at udvikle Crohns sygdom. Har du allerede Crohns sygdom, så forværrer rygning desuden sygdommen. Den øgede risiko og forværringen af sygdommen stopper, når du kvitter smøgerne.
KOST
Nogle patienter oplever, at bestemte fødevarer kan være med til at forværre symptomerne. For dem kan en kostomlægning have en positiv effekt på deres sygdomsforløb, og måske endda mindske symptomerne.