Biologiske lægemidler til behandling af IBD

HVEM KAN FÅ BEHANDLING MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER MOD IBD?

Hvem kan få behandling med biologiske lægemidler mod IBD?

Artikel udgivet den 27-11-2023

INDEN BEHANDLING MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Da behandling med biologiske lægemidler påvirker immunsystemet, skal man være særligt opmærksom på tegn på alvorlige infektioner i kroppen, da de kan blusse op under behandlingen. Man bliver derfor undersøgt for infektioner som smitsom leverbetændelse og tuberkulose. Lægen vil også løbende tage blodprøver. Du vil løbende skulle til kontroller, hvor det bliver vurderet, hvor længe du skal fortsætte med behandlingen[iv].

HVORDAN VIRKER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER MOD IBD?

Biologiske lægemidler er en nyere type lægemidler, der virker målrettet ved at hæmme forskellige processer i immunsystemet.

SÅDAN VIRKER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Immunsystemets celler kommunikerer ved at sende små signalstoffer til hinanden. Ved IBD er der en sygelig overvægt af forskellige signalstoffer, der giver inflammation i tarmen.

Biologiske lægemidler virker ved at binde sig til – og inaktivere – disse sygdomsstimulerende signalstoffer eller receptorer, der er en struktur, der sidder i cellens væg eller indre, der kan igangsætte forskellige processer når der bindes et signalstof til den.. Inaktiveringen af signalstofferne og receptorerne genopretter helt eller delvis balancen i immunsystemet.

Derved reduceres eller ophører de symptomer, du oplever ved IBD.

Biologiske lægemidler er komplicerede at fremstille, og i fremstillingen benytter man såkaldt levende vævskulturer, der er dyrkning af celler i et laboratorium.

Missing

Læs mere

Immunmodulerede behandling af IBD

Hvis din sygdom blusser op igen og igen, kort efter du holder op med at tage kortikosteroider, eller imens du er ved at nedtrappe behandlingen, kan du få tilbudt et immunmodulerende lægemiddel som langtidsbehandling.

HVILKE TYPER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER FINDES DER MOD IBD?

De biologiske lægemidler, der bruges til behandling af Crohns sygdom og colitis ulcerosa er:

  • anti-TNFα-hæmmer (anti-tumor-nekrose-faktor-hæmmer)
  • anti-integrin-hæmmer
  • anti-interleukin-hæmmer
  • JAK-hæmmer
  • S1P-hæmmer

ANTI-TNF-ALFA

TNF-alfa er et signalstof, der bliver dannet naturligt af de hvide blodlegemer i kroppen. Signalstoffet er med til at fastholde den betændelse i tarmen, man ser ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Anti-TNFα binder
sig til signalstoffet TNFα og modvirker udviklingen af tarmbetændelsen.

Anti-TNFα-præparater virker på både Crohns sygdom og colitis ulcerosa ved at dæmpe betændelsen i tarmen. Ved Crohns sygdom kan det også bruges til at behandle fistler.

Behandlingen foregår typisk i et ambulatorium, hvor det bliver givet som infusion – det vil sige via et drop i armen – over cirka to timer[v], men nogle kan også gives som indsprøjtning under huden[vi].

Man bør være ekstra opmærksom på bivirkninger ved behandling med anti-TNFα-præparater, hvis man er over 65 år, har hjerteproblemer eller har/har haft kræft[vii].

ANTI-INTEGRIN

Anti-integrin-hæmmere, også kaldet integrin-antagonister, er et såkaldt humaniseret, monoklonalt antistof. ’Humaniseret’ betyder, at anti-integrin-hæmmere udvikles og produceres sådan, at de ligner og opfører sig som menneskelige antistoffer. At anti-integrin-hæmmerne er monoklonale betyder, at de i princippet er en kloning af et enkelt antistof, hvilket gør, at alle antistofferne opfører sig ens. I dette tilfælde virker de ved at dæmpe betændelsen specifikt i tarmen[viii].

Anti-integrin-hæmmere bruges både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Behandlingen foregår i et ambulatorium og bliver givet som infusion over 30 minutter.

Du bør ikke blive behandlet med anti-integrin-hæmmere, hvis du har aktive, alvorlige infektioner som for eksempel HIV, sepsis eller listeriose.

Du bør ikke blive behandlet med anti-interleukine midler, hvis du har en klinisk vigtig, aktiv infektion (f.eks. aktiv tuberkulose). Du bør også være ekstra opmærksom på bivirkninger ved behandling med antiinterleukine midler, hvis du har eller tidligere har haft en kræftsygdom. Alle , der er i behandling med antiinterleukine lægemidler – og især hvis du er over 60 år, der har været i langvarig immundæmpendebehandling , og hvis du der tidligere har fået PUVA-behandling (PUVA er en kombineret tablet og lysbehandling, der anvendes ved en række forskellige hudsygdomme), bør du være opmærksom på symptomer på de hudkræftformer, der ikke er modermærkekræft..[xi].

JAK-HÆMMER

JAK hæmmere virker ved specifikt at hæmme nogle signal molekyler i immunforsvaret, som er vigtige for opretholdelse af inflammationen i tarmen. JAK hæmmere bruges til behandling af moderat til svær aktiv
colitis ulcerosa.

Du må ikke få en JAK-hæmmer, hvis du har alvorlige infektioner med feber, hjerteproblemer, er i øget risiko for blodpropper eller har svært nedsat leverfunktion.

S1P HÆMMER

S1P hæmmere virker ved at binde sig til de immunceller, der kaldes lymfocytter. Derved bliver immuncellerne tilbageholdt i lymfeknuderne og antallet af dem, som når blodbanen og tarmen mindskes. På denne måde sænkes betændelsestilstanden i tarmen.

BIVIRKNINGER VED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER MOD IBD?

Behandling med biologiske lægemidler kan have en række bivirkninger. Overordnet set er de mest almindelige træthed, kvalme, svimmelhed og hovedpine samt rødme, kløe, hævelse eller eksem på det sted, man har fået injiceret medicinen.

Der kan opstå andre, alvorlige bivirkninger såsom allergiske reaktioner, infektioner med feber, ledsmerter, blodmangel, påvirkning af leveren, mavesår afhængigt af, hvilket lægemiddel du får. Derfor bør du altid sætte dig grundigt ind i den type medicin, du får, så du kan reagere hurtigt og kontakte lægen.


SKIFT AF BIOLOGISK LÆGEMIDDEL MOD IBD

Man vil typisk overveje at skifte fra én type af biologisk behandling til en anden, hvis:

  • Behandlingen slet ikke viser effekt ved opstartsbehandlingen[xii]
  • Behandlingseffekten aftager efter nogen tid
  • Behandlingen giver for mange bivirkninger

NÆSTE SKRIDT I BEHANDLINGEN

Hvis behandlingen med én type biologisk medicin ikke virker, er der mulighed for at skifte til andre typer biologisk medicin. Tal med din læge om mulighederne – særligt, hvis du ikke mærker effekt af din behandling. Hvis behandlingen stadig ikke har effekt, kan operation med eller uden stomi komme på tale.

KILDER:

[ii] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 16

[iii] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 16

[v] Læs mere om anti-tnf-alfa-præparater på https://pro.medicin.dk/

[vi] https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/Medicinsk_hafte_2011.pdf, s. 7

[vii]Læs mere under anti-tnf-alfa-præparater på https://pro.medicin.dk/

[viii] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 4

[ix] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 4

[x] Læs mere om anti-interleukine præparater på https://pro.medicin.dk/
[xi] Læs mere om anti-interleukine præparater på https://pro.medicin.dk/

[xii] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 20

DOWNLOAD

SPØRGEGUIDE

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.

Download ikon