Sådan undersøger man for IBD (diagnosticering)

Når lægen får mistanke om IBD, skal du igennem en række undersøgelser, der skal hjælpe til at kunne stille diagnosen (også kaldet diagnosticering). Lægen vil få mistanke om IBD ved følgende symptomer:

  • Mavesmerter
  • diarré
  • og/eller vægttab

Symptomerne står typisk på over flere uger eller måneder.

IBD eller blot almindelig sygdom?

Lægen vil typisk starte med at udelukke almindelig virusinfektion, rejsediarré eller fødevareintolerans. Følgende spørgsmål vil hjælpe med afklare, hvad der kan være årsag til dine symptomer[1]:

  • Hvornår oplevede du symptomerne første gang? Er det mere end fire uger siden?
  • Kan der være andre årsager til dine symptomer? (for eksempel udlandsrejse, fødevareintolerans eller en infektion)
  • Har du mindre energi, og taber du dig?
  • Er der nogle i din familie, der har IBD eller andre mavesygdomme?
  • Hvor tit har du afføring, hvordan er konsistensen, farven og er der blod eller gulligt pus i?
  • Har du haft (blodig) diarré? Hvor længe?
  • Har du oplevet akut behov for at komme på toilettet?
  • Har du oplevet mavesmerter, er de konstante, regelmæssige eller kommer de i forskellige perioder? Og hvor længe har det stået på?
  • Har du bylder eller fistler?

Hvis du kan svare ja til de fleste af spørgsmålene, bør du blive henvist til en specialist i mave-tarmsygdomme. Dernæst skal du igennem en række undersøgelser for at komme nærmere en diagnose.

Undersøgelser af tarmen ved mistanke om IBD

For endeligt at kunne fastslå sygdommen og hvor alvorlig den er, skal du igennem en række undersøgelser af både spiserør, mavesæk og tarme. Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke undersøgelser man kan blive tilbudt, men her gennemgås de forskellige undersøgelser, du kan møde.

Gastroskopi

Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæt og tolvfingertarm. Der bliver brugt en tynd, bøjelig kikkert, som er på størrelse med en lillefinger. Kikkerten føres ned gennem spiserøret og mavesækken til tolvfingertarmen.

Endoskopi

En endoskopi er en kikkertundersøgelse (endoskopi) af tarmen. Kikkerten er en bøjelig slange, der har et lille kamera på spidsen, som sender billeder af tarmens inderside til en skærm. Billederne giver lægen mulighed for at se den betændte slimhinde inde i tarmen.

Koloskopi

En koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen og de 20-30 nederste cm af tyndtarmen.

Sigmoideoskopi

En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af venstre, nederste del af tyktarmen.

Kapselendoskopi

Ved en kapselendoskopien sluger man en kapsel, der indeholder et lille kamera. Kameraet filmer tarmen indefra, og lægen vil så kunne gennemgå filmen efterfølgende. Undersøgelsen bruges som supplement til røngtenundersøgelser.

Under de fleste kikkertundersøgelser kan man tage vævsprøver af tarmen (biopsier) [2].

Scanninger

Lægen kan også bruge en række scanninger til at undersøge omfanget og sværhedsgraden af din sygdom. Man kan foretage:

MR-scanning

Scanning med magnetfelter og radiobølger, som er god til at afsløre små detaljer i det menneskelige væv. Scanningen er særligt relevant ved mistanke om Crohns sygdom.

CT-scanning

Scanning, hvor der sendes stråler fra et røntgenrør, som kredser rundt om patienten. CT-scanninger giver mere detaljerede billeder end almindelige røntgenbilleder.

Ultralydsscanning

Typisk en håndholdt scanner, der køres hen over områder på kroppen. Man kan både scanne uden på kroppen og gennem kroppens åbninger, fx munden eller endetarmen.

Med scanninger kan lægen også opdage eventuelle fistler og forsnævring af GI-kanalen.

Blodprøver ved mistanke om IBD

Lægen kan også tage en række blodprøver. Blodprøverne hjælper med selve diagnosen, fordi dit blodbillede ændrer sig, når du får IBD. Hvis du for eksempel har Crohns sygdom, vil blodprøven typisk vise tegn på blodmangel og kronisk betændelse. Blodprøverne kan også vise eventuelle tegn på blodmangel, betændelse eller bivirkninger til behandlingen.

Afføringsprøver ved mistanke om IBD

Lægen vil typisk også undersøge din afføring for dels at vurdere niveauet af betændelsen i tarmen og dels at udelukke en eventuel infektion med bakterier.

Diagnose og behandling af IBD

Herefter vil lægen sandsynligvis kunne klarlægge, om du har IBD, og hvor sygdommen er lokaliseret. Derefter vil du typisk starte behandling. Typen af behandling afhænger af, om du har Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, af sværhedsgraden af din sygdom, og af hvor længe du har været syg.

[1] https://ccf.dk/information/irritabel-tyktarm-ibs/10-spoergsmaal-laegen-boer-stille
[2] https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/crohn_2014.pdf