Kost og ernæring ved IBD

kost, kostplaner, diæt og IBD, crohns og colitis ulcerosa, Glutenfri, laktosefri, lowFODMAP

Kost og ernæring spiller en stor rolle i IBD-patienters liv, fordi Crohns sygdom og colitis ulcerosa netop rammer fordøjelseskanalen.

Sund og nærende kost kan lindre symptomer og ubehag, understøtte din behandling og i det hele taget forbedre dit velbefindende.

Når du spiser godt og nok, har du mere at stå imod med i forhold til sygdommen, og du sikrer, at du ikke bliver fejl- eller underernæret. Omvendt kan nogle madvarer dræne dig for energi samt give luft og smerter i maven.[1]

De fleste med IBD har en fornemmelse af, at nogle madvarer kan starte et udbrud[2] [3], men det er forskelligt fra person til person, hvilke konkrete madvarer man reagerer på. Så helt overordnet kan man sige, at det, der virker for andre, måske ikke virker for dig. Derfor må du prøve dig frem.

Findes der en IBD-kostplan?

Der findes ikke en særlig IBD-diæt eller regler for, hvordan du skal spise, når du har Crohns sygdom eller Colitis. Du skal ikke følge en speciel diæt, men mange oplever færre symptomer og et generelt bedre velbefindende, når de skruer lidt på kosten[4]. Mange prøver følgende

Laktosefri kost til patienter med IBD

Der findes to former for laktoseintolerans: Primær og sekundær intolerans. Mens 6-10% af befolkningen og dermed også af IBD-patienter har primær laktoseintolerans, så vil helt op til 1/3 af alle med Crohns sygdom have sekundær laktoseintolerans. Det betyder, at de midlertidigt på grund af inflammation producerer mindre af enzymet laktase i tarmslimhinden. Derfor har de sværere ved at nedbryde laktose, hvilket giver diarré, mavesmerter og oppustethed, når de spiser mælk og mælkeprodukter[5]. Ofte kan man dog godt tåle små mængder af laktose, som der for eksempel findes i faste oste og smør. Der er ikke set øget risiko for laktoseintolerans hos folk med colitis ulcerosa. Har du mistanke om, at du er laktoseintolerant, bør du først og fremmest blive testet, inden du laver omfattende restriktioner for din kost. Vil du derefter afprøve laktosefri kost, så kig efter de mange laktosefri alternativer i supermarkedet, og tjek særligt færdiglavede retter og pålæg for indhold af mælk. Mælk er en vigtig kilde til kalk og protein. Husk også at tage et tilskud af kalk med D3-vitamin, hvis du slet ikke indtager mælk.

Glutenfri kost til patienter med IBD

Set fra et lægefagligt synspunkt er der ikke lavet nok forskning i glutens påvirkning af IBD til, at man vil fraråde IBD-patienter at udelukke gluten[6]. Men nogle IBD-ramte oplever, at gluten kan sætte gang i smerter, træthed og endda udbrud, mens andre tåler gluten fint. Er det tilfældet for dig, så tal med din læge om at få målt dine gluten-intolerans-tal.I et studie med 1647 patienter, følte 1 ud af 10 sig mindre trætte, når de reducerede deres indtag af gluten[7]. Desuden oplevede de færre smerter[8]. Man anbefaler ikke generelt glutenfri kost ved IBD, men derimod, at man prøver sig frem.Gluten findes i hvede, byg, rug og rughvede. Du kan derfor finde gluten i alt fra brød og pasta til supper, saucer og øl. Desuden indeholder mange færdigretter gluten. Du bør tage kontakt til en klinisk diætist, hvis du ønsker at styre udenom gluten, da der findes mange vigtige fibre, vitaminer og mineraler i de kornsorter, der også indeholder gluten.

Skær ned på fedtet, når du har IBD

Der er forskel på fedt. Der er mættet og umættet fedt, og generelt anbefaler man, at man skærer ned på det mættede. Smør, mælk, fløde og det fedt, du finder i kød, er mættet fedt. En kost med meget fedt kan føre til overvægt og hjerteproblemer, men også irritere en følsom tarm. Prøv at skifte smørret ud med alternativer fra det sundere, umættede fedt som olivenolie, rapsolie og hørfrøolie[9]. Det er også bedre at vælge flydende eller blød margarine i stedet for smør og smørblandinger.

LowFODMAP til patienter med IBD

LowFODMAP er en udelukkelsesdiæt, hvor man i løbet af 4-8 uger skal udelukke en række forskellige kulhydrater fra sin kost. Herefter genindfører man én for én de enkelte madvarer for at mærke, hvordan den enkelte fødevare påvirker ens IBD. Der er lavet enkelte forsøg, der viser, at diæten kan have en effekt på symptomer som luft, mavesmerter og oppustethed[10].Diæten er dog temmelig omfattende, så det kan være en god idé at rådføre sig med en diætist. Særligt fordi listen over fødevarer, man skal holde sig fra, indeholder nogle af de mest anvendte ingredienser i det danske køkken – heriblandt rugbrød, ost, smør og yoghurt, men også svampe, blomkål, pærer, æbler og løg.

Rå, kogt, skrællet eller blendet kost til patienter med IBD

Måske giver det akutte mavesmerter at spise rå champignoner, mens det passerer fint igennem systemet, når du koger og blender dem. Måske holder du dig langt væk fra æbler, men har du prøvet at skrælle dem?

Inden du helt udelukker bestemte fødevarer fra din kost, så prøv at se, om det fungerer bedre, hvis du tilbereder dem anderledes, end du plejer.

Kog for eksempel broccolien godt igennem, så der ikke er så meget for tarmene at arbejde med. Eller lav blomkålen til mos. Prøv at koge, stege, blende, rive eller skrælle både frugter og grøntsager – og se, om det gør en forskel for dig.

Kost ved udbrud af IBD

Der kan være stor forskel på, hvad du kan tåle i symptomfrie perioder, og når du har et udbrud.

Når du har et udbrud, bør du særligt undgå fed mad, kål og bælgplanter som bønner og kikærter, da de kan give luft i maven. Undgå også drikkevarer med kulsyre og sødestoffer.

Man kan også være særligt følsom over for madvarer med fuldkorn såsom rugbrød, havregryn, fuldkornspasta, brune ris mm. lige som nogle frugter og grøntsager også kan give mere luft i maven.

Har du næsten ingen appetit, så overvej at supplere din kost med ernæringsdrikke, der sikrer, at du får tilstrækkelig med næring – og så vidt muligt undgår vægttab.

Kost ved forsnævret tarm på grund af IBD

Hvis tarmen har en forsnævring på grund af betændelse eller arvæv, kan det være nødvendigt, at du undgår grove fødevarer som rugbrød med hele kerner. Styr også udenom frugt med skræl og trevlede grøntsager som for eksempel asparges, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den[11].

IBD – lav en kost-dagbog

En let måde at afdække, hvordan forskellige fødevarer påvirker din IBD, er ved hjælp af en mad-dagbog. Prøv for eksempel at tage et billede af hver madvare eller måltid, du indtager. Og skriv så samtidig ned, hvilke symptomer du oplever dagen igennem.

Efter nogle dage eller uger vil du måske kunne se et mønster. Måske bliver du oppustet af is? Måske sætter tomater alt for meget gang i maven?

Hold især øje med:

  • Stærke krydderier
  • Færdiglavede retter og pålæg
  • Gluten
  • Laktose
  • Koffein
  • Alkohol
  • Fed mad

[1] https://www.ced-trotzdem-ich.de/alltag-mit-ced/ern%C3%A4hrung/ced-und-ern%C3%A4hrung

[2] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870 

[3] D Aggarwal, H Burns, JT Mclaughlin, JK Limdi. PWE-048 Dietary practices in patients with inflammatory bowel disease-food for thought. Gut 2015;64:A232-A233 doi:10.1136/gutjnl-2015-309861.497

[4] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870 

[5] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870 

[6] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870 

[7]  Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870 

[8] Hvas, Ladefoged Fassov & Borre: Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom 

[9] [9] http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-mindre-maettet-fedt/

[10] Hvas, Ladefoged Fassov & Borre: Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom

[11] Kostråd ved Crohns sygdom

Læs mere

Sådan håndterer du hverdagen med IBD

Behandling af IBD

Få spørgeguiden 

Pårørende: Det skal du vide om IBD

Find andre med IBD

 

Myter og fakta om kost og IBD

KLIK HER OG FÅ HÆFTET

Hæftet er udarbejdet sammen med overlæge, ph.d, klinisk lektor, Christian Lodbjerg Hvas;  1. reservelæge, ph.d., Janne Ladefoged og  Mette Borre, klinisk diætist.