Spørgsmål fra fokusgruppe vedr COVID-19

I samme undersøgelse fandt man dog at risikoen for indlæggelse på grund af COVID-19 var højere end i kontrolgruppen. Antallet af patienter med IBD, der skulle indlægges, var dog meget lavt og analysen derfor behæftet med usikkerhed.

Generelt gælder det at risikofaktorer for få svær COVID-19 med behov for indlæggelse er de samme for patienter med IBD som i resten af befolkningen, nemlig alder og dét at have flere kroniske sygdomme i fx hjerte og/eller lunger.

Som anført har man lavet lignende undersøgelser i andre dele af verden, bl.a. Sverige, Holland, USA og Italien, og har gjort de samme observationer.

2. Kan noget IBD-medicin have betydning for om man er i risikogruppe?

Ja, behandling med binyrebarkhormon øger risiko for at blive smittet med SARS-CoV-19 samt for at få svær COVID-19. Andre lægemidler har ikke vist sig at påvirke riskoen.

Spørgsmålet om medicin mod IBD påvirker risikoen for smitte samt for et svært forløb har fyldt meget hos både patienter og sundhedspersonale. Særligt de biologiske lægemidler samt immunomodulatorer såsom azathiopurin har været i søgelyset, da det er velkendt at disse lægemidler øger risikoen for nogle typer af infektioner. Igen er der blevet lavet et stort antal undersøgelser, der gennemgående ikke har kunne vise at risikoen for smitte eller for at få et svært forløb med COVID-19 er øget ved disse lægemidler.

Behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) ved doser ≥20mg dagligt i mere end 2 uger er dog vist ganske tydeligt at øge risikoen for både at blive smittet med SARS-CoV-19 samt for at få et svært forløb af COVID-19 med behov for indlæggelse, respirator eller død. Skal man så være nervøs hvis lægen anbefaler at man starter binyrebarkhormon for sin IBD? Problemet er, at aktiv sygdom også er vist i sig selv at øge ovennævnte risici og man bliver derfor nødt til at lave et samlet skøn hvor man tager binyrebarkhormons ulemper, patientens alder og generelle tilstand samt sværhedsgraden af IBD i betragtning.

3. Smitter man mere end den gennemsnitlige dansker, hvis man er smittet med Covid-19 og har IBD?

Nej, det er der ikke nogen data, der antyder skulle være tilfældet. Tværtimod har mange undersøgelser vist at risici for smitte har været mindre hos IBD-patienter end i baggrundsbefolkningen. Behandling med biologiske lægemidler er også vist at reducere risikoen. Men for begge disse observationer gælder, at det kunne skyldes at disse patienter har opført sig anderledes end baggrundsbefolkningen og fx har holdt sig mere stringent til sundhedsmyndighedernes anbefalinger eller måske endda har isoleret sig.

4. Patienter har oplevet forskellige retningslinjer i forskellige regioner i Danmark og dermed haft forskelligt niveau af frygt for Covid-19 som patient med IBD

Er der kommet øget opmærksomhed med tiden på disse forskelle blandt gastroenterologer i Danmark, og er der evt. nedsat et fælles råd omkring Covid-19 og IBD på tværs af landet til at definere generelle retningslinjer?

Der er ikke nedsat et fælles råd vedr COVID-19 og IBD på tværs af landet. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, som er det faglige selskab for mave-tarmlæger, har udsendt anbefalinger som har lænet sig op ad internationale retningslinjer. Vores viden omkring risici og forløbet af COVID-19 for IBD-patienter er kommet løbende og vi har måttet justere retningslinjer flere gange.

5. Hvad er de generelle retningslinjer for patienter med IBD omkring Covid-19 samt generelt forebyggende vacciner i Danmark (Covid-19, influenza, pneumokok, andre?) når man har IBD?

IBD-patienter anbefales at lade sig vaccinere mod SARS-CoV-19. Anbefalinger vedrørende type af vaccination er de samme som for hele befolkningen. Derudover anbefales IBD-patienter at lade sig vaccinere mod pneumokokker samt årligt mod influenza.

Skal man i behandling med immunomodulatorer og/eller biologiske lægemidler er det en god idé at lade sig vaccinere mod Hepatitis B og A, samt mod herpes zoster hvis man er over 50 år gammel og skal behandles med lægemidlet tofacitinib.

Hvis man har planer om at lade sig vaccinere bør man spørge sin IBD-læge til råds om den aktuelle IBD-behandling påvirker vaccinationen eller hvornår vaccination tidsmæssigt må lægges ifht. behandlingen.

6. Kan man få disse vacciner hos egen læge, apotek, vaccinecentre på lige fod med danskere uden IBD, eller kræver det en henvisning?

Alle ovennævnte vaccinationer kan fås hos egen læge (for vaccination mod SARS-CoV-2 for tiden også på apoteker) på lige fod med alle andre danskere. Det kræver ikke særlig henvisning.

7. Hvad viser den seneste forskning i Danmark, og/eller i udlandet, inden for IBD og Covid-19 som der kan have praktisk relevans for patienter med IBD?

Der pågår for tiden en række studier, der undersøger om vaccinernes effekt påvirkes af IBD-medicin. Studier fra England har vist, at bl.a. infliximab kan reducere effekten af vaccinen. Men vi mangler at forstå om denne potentielt nedsatte virkning har klinisk betydning for patienterne, dvs om det kommer til udtryk i form af øget risiko for smitte på trods af vaccine. Der er indtil videre ikke noget der tyder på at vaccinen eller dét at have haft COVID-19 påvirker ens risiko for opblussen af IBD.