VEGETARLASAGNE MED AUBERGINE

Serveres med en lækker salat.

Artikel udgivet den 17-02-2022

SÅDAN GØR DU
Sæt ovnen på 200 grader.

Guleroden og knoldsellerien skrælles og rives på den grove side af rivejernet. Auberginen skæres i skiver, der derefter skæres i små stykker.

Olivenolien kommes i en stor gryde og varmes ved middelhøj varme.

Gulerod og knoldselleri steges i et par minutter.

Tilsæt derefter tomatpuré og aubergine. Omrør, skru op for varmen og tilsæt vinen. Lad vinen koge kraftigt i 2 minutter.

Tilsæt de hakkede tomater, og lad blandingen koge godt igennem. Smag til med salt og peber.

Pluk basilikumbladene af, og læg dem til side. Hak stilkene fint, og kom dem i grøntsagssovsen. Koges igennem, indtil grøntsagssovsen ikke længere er vandig, men heller ikke helt tør.

Kom cremefraichen i en skål, og tilsæt mælk eller vand. Smag til med salt og peber. Røres sammen til en letflydende konsistens.

Find et ovnfast fad med høje kanter.

Kom et lag grøntsagssovs i bunden, og kom derefter et lag lasagneplader, cremefraicheblanding, revet ost og nogle basilikumblade ovenpå (kom evt. lidt salt og peber mellem lagene, hvis du synes). Gentag lagdelingen to gange (dvs. tre omgange i alt). Afslut med et lag cremefraiche og revet ost.

Drys de sidste basilikumblade over.

Bages i ovnen i 25-30 minutter. Tag lasagnen ud af ovnen, og lad den hvile i ca. 5 minutter. Serveres med en lækker salat.

DOWNLOAD

SPØRGEGUIDE

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.

Download ikon