HVAD ER FISTLER?


text

Artikel udgivet den: 28-02-2024

HVAD ER FISTLER?

Fistler er en rørformet forbindelse, der kan dannes mellem to organer i kroppen eller mellem et indre organ og ydersiden af kroppen. Det kan fx være mellem:

  • to områder af tarmen (fx mellem to områder af tyndtarmen eller mellem tynd- og tyktarm)
  • en del af tarmen og huden
  • en del af tarmen og blæren eller skeden.

Den mest almindelige form for fistler opstår i endetarmsområdet – mellem endetarmen og huden omkring anus. De kaldes perianale fistler eller analfistler og starter oftest med at vise sig som en byld (se nedenstående figur). Cirka halvdelen af alle fistler, der opstår i forbindelse med Crohns sygdom, er perianale.

Image

SYMPTOMER PÅ FISTLER

Symptomerne på fistler er:

  • Betændelsesvæske eller pus, der siver fra en lille åbning i huden. Ofte nær endetarmsåbningen.
  • Feber i perioder. Dette er typisk, hvis passagen fra fistlen til huden er lukket til, så betændelsen samler sig i fistlen og danner en lille byld i stedet for at sive ud.
  • Ubehag og smerter, særligt når der siver pus og sekret fra fistlerne.
  • Eventuelt kløe og svie

Hvis du har Crohns sygdom, er det vigtigt, at du er opmærksom, hvis du pludselig opdager ændringer i din sygdom, og hvis du mærker symptomer, der kan være tegn på, at du har fået en fistel. Fistler kan også ses ved colitis ulcerosa, men kun meget sjældent.

TYPER AF FISTLER

Når man skal definere, hvilken type fistel der er tale om, ser man på, om fistlerne er placeret i endetarmsområdet eller ej, om de er interne (forbindelse mellem to indre organer) eller eksterne (forbindelse mellem indre organ og huden/skeden). Perianale fistler er eksterne fistler. Derudover kigger man også på fistelgangens forløb gennem vævet.

Interne fistler giver i nogle tilfælde ingen symptomer. Det er kun, hvis de giver symptomer, at det er nødvendigt at behandle dem.

Man skelner også mellem simple og komplekse perianale fistler. Langt de fleste perianale fistler hos patienter med Crohns sygdom er komplekse.

Placeringen og typen af fistler er afgørende for behandlingen af dem.

SIMPLE PERIANALE FISTLER

Fistler, der bliver kategoriseret som simple, er typisk overfladiske og er derfor lettere at behandle end de komplekse. De kan også sidde ved endetarmsåbningen (anus) og gå igennem den, men i så fald lavt, dvs. tæt på overgangen fra endetarmsåbning til hud. Simple fistler danner ikke pus/betændelse eller forsnævringer på endetarmen.

KOMPLEKSE PERIANALE FISTLER

De komplekse fistler sidder, ift. simple fistler, ofte længere oppe i endetarmsåbningen. De kan gå igennem endetarmens lukkemuskel og have flere indvendige forgreninger samt flere små åbninger, som kan ses på huden.Ofte vil der samtidig være inflammation i endetarmen. 

Som udgangspunkt kan alle perianale Crohn fistler kaldes komplekse på grund af den underliggende, udløsende årsag, Mb Crohn. Crohn sygdommen indebærer en øget risiko for fistler og dermed risiko for gentagne byldedannelser, operationer og deraf risiko for en grad af inkontinens, som kan have stor indflydelse på livskvaliteten, især når afføringen grundet Crohn sygdommen, har tendens til at være lind og dermed i forvejen svær at kontrollere.

Fistelsygdommen bliver mere kompleks, jo mere af lukkemusklen der er involveret, ved tilstedeværelse af flere fistler, ved forgreninger med flere åbninger eller ’blinde udløbere’, ved forsnævring af analkanalen (analstenose), ved fistler, der går ind i skeden, samt ved andre Crohnrelaterede forandringer omkring endetarmsåbningen, såsom væskeansamlinger i vævet (lymfødem), hudforandringer og små rifter (fissurer).

Kompleksiteten af den enkelte patients fistelsygdom baseres desuden på, hvor mange symptomer, patienten har, hvor påvirket livskvaliteten er, om den medicinske behandling virker, om patienten kan tåle en eller flere operationer. En patient med et meget udbredt og forgrenet fistelsystem kan opleve få symptomer, mens en anden patient med en lille fistel og f.eks. inkontinensgener, kan være svært forpint.

Op mod 80% af patienter med Crohn vil på et tidspunkt opleve symptomer omkring endetarmsåbningen. Risikoen for fisteldannelse stiger desto tættere på endetarmsåbningen selve Crohn sygdommen er lokaliseret i tarmen.

HVILKE SYMPTOMER OG UDFORDRINGER OPLEVER PATIENTER MED KOMPLEKSE PERIANALE CROHN FISTLER

Symptomerne fra komplekse perianale Crohn fistler er mangeartede og ofte med indvirkning på livskvaliteten. De inkluderer smerter, både fra fistlen men også fra følgetilstande så som fissurer (rift/revne i huden ved endetarmsåbningen), ragader (dybe rifter) og hudforandringer. Smerterne kan ofte forværres ved toiletbesøg. Desuden  oplever  patienterne hævelse, sekretion blod, sekret, afføring og pus fra fistlerne, hvilket hos mange også vil påvirke seksuallivet.

Et andet belastende symptom er det man på fagsprog kalder analinkontinens, dvs. manglende evne til at holde på afføring eller luft. Dette kan både skyldes fistlerne, men også en forsnævring af endetarmsåbningen (analstenose), som nogle gange opstår som følge af Crohn-relateret betændelse i tarmen. Selv en mindre grad af inkontinens kan have stor betydning for en Crohn patient, som kan have mange tilfælde med vekslende, lind afføring, som kan være ekstra vanskeligt at kontrollere.

 

Image


HVEM FÅR FISTLER?

Det er særligt patienter med Crohns sygdom, der er i risiko for at få fistler og kun meget sjældent patienter med colitis ulcerosa.

Det er typisk patienter med de mere aggressive former for Crohns sygdom, der får fistler. De har hyppige indlæggelser, mange kirurgiske indgreb og behov for behandling med biologiske lægemidler eller små molekyler (læs mere om det her). Patienter, der kun har Crohns sygdom i tyktarmen, har også en større risiko for at få fistler. Risikoen for at få fistler er desuden højere, jo yngre man er, når man bliver diagnosticeret med Crohns sygdom.

Omkring 14-26% af alle med Crohns sygdom får fistler. Hos 2/3 af dem vil der kun være en enkelt episode med fistler, mens en tredjedel vil have to eller flere episoder med fistler i løbet af 20 år med sygdommen.


Artiklen er valideret af speciallæger i mave-tarm sygdomme.

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.