Behandling af korttarmssyndrom

Midler mod diarré
Korttarmssyndrom behandles først og fremmest med midler mod diarré. De har nemlig en stoppende virkning, der forhindrer for mange bevægelser i tarmen. På den måde kan maden blive længere tid i fordøjelsessystemet, inden dele af det ender som afføring. På samme tid optager tarmen mere vand, der giver afføringen en mere fast konsistens. Disse midler mod diarré er desværre kun delvis virksomme og skal bruges med forsigtighed. Derfor kan det være nødvendigt at supplere eller erstatte denne behandling med en anden form.

Kostvejledning
Hvis man har korttarmssyndrom, men stadig har 100-120 cm af tyndtarmen, der er intakt, så fungerer tarmen oftest, som den skal, og så kan man indtage næring præcis som andre mennesker. Det forudsætter dog, at appetitten er god. Det er nemlig vigtigt, at man får tilstrækkeligt ernæring og kalorier for at undgå underernæring. Derfor består behandlingen af korttarmssyndrom i, at man sikrer, at man indtager nok. Det kan i den forbindelse være en hjælp af lægge en ernæringsterapiplan i samarbejde med en kostvejleder, der kan hjælpe med at sikre, at man får tilstrækkelige mængder af de livsnødvendige næringsstoffer i form af proteiner, kulhydrater, vitaminer og sporstoffer. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at supplere med energi- og proteinrige drikke mellem måltiderne.

Behandling med sondeernæring (enteral ernæring)
Selvom tyndtarmen fungerer som den skal, vil mange opleve, at appetitten halter. Så for at undgå underernæring, kan sondeernæring derfor være en god løsning. Sondeernæring gives ofte gennem en lille plastikslange i næsen, der leder direkte ned til mavesækken. På den måde sikre man sig, at man får alle de livsnødvendige næringsstoffer og i de rette mængder.

Behandling med parenteral ernæring
Parenteral ernæring betyder ’ernæring uden om tarmen’, og det er den behandlingsform, der bruges i de fleste tilfælde af korttarmssyndrom i forbindelse med Crohns sygdom. Parenteral ernæring kan være nødvendigt ved en række sygdomme, hvor kroppen ikke selv kan optage tilstrækkelig næring via mave-tarmkanalen.

Det kan enten skyldes, at tarmen er for kort, eller at den ikke fungerer, som den bør. Med parenteral ernæring tilfører man næringsstoffer og vitaminer uden om tarmen og i stedet ind i blodet via et lille kateter. Det betyder, at den flydende væske kommer direkte ind i kroppen uden først at skulle gennem mund, spiserør og tarmsystem. Læs mere om parenteral ernæring her

Behandling med tarmhormoner
Der findes en behandling med tarmhormoner, der stimulerer tarmens vækst og derved forbedrer optagelsen af næringsstoffer fra den tilbageværende del af tarmen. Det kan betyde, at nogle patienter kan reducere deres behov for parenteral ernæring. Behandlingen skal udføres på hospitalet, og man skal visiteres til behandlingen af sin læge.

POTENTIELLE FREMTIDIGE BEHANDLINGER

Stamcellebehandling
Der forskes stadig inden for området om stamcellebehandling, og her har man identificeret en speciel gruppe stamceller, der har en evne til at producere nye celler i tarmen. Det betyder, at cellerne potentielt kan genskabe ødelagt tarmvæv og dermed forbedre tarmens evne til at optage næring på en naturlig måde.

Tyndtarmen er den del af mavetarmkanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Tarmen er normalt omkring seks meter lang, og det er den, der tager sig af mavesækkens indhold. Herefter nedbrydes indholdet og optages i kroppen. Hvis man har mindre end 100 cm af tyndtarmen tilbage, bliver det svært for tarmen at optage al den næring som kroppen har brug for. Personer med korttarmssyndrom kan leve i mange år med både enteral- og parenteral ernæring, men i nogle tilfælde kan infektion eller leverbeskadigelse forhindre, at man kan fortsætte den behandling, man er vant til. I de tilfælde kan tyndtarmstransplantation måske være en løsning.

Det er dog stadig en eksperimentel behandling, og der er på nuværende tidspunkt kun foretaget meget få tyndtarmstransplantationer i Danmark.

Der findes omkring 500 personer i Danmark med korttarmssyndrom, og det lave antal gør, at det er vanskeligt at forske i sygdommen og øge udvalget af behandlingsmuligheder. Men der er studier i gang, der på forskellig vis undersøger muligheden for at øge optagelsen af næringsstoffer i tarmen.