BEHANDLINGSMÅLET VED FISTLER
Målet med behandling af fistler er;
- Primært at opnå kontrol over infektionen og stoppe eller mindske udsivning af sekret og/eller pus fra fistlen
- Sekundært at opnå lukning af fistlen
- Generelt at sikre patienten en så høj livskvalitet som muligt
MEDICINSK BEHANDLING
ANTIBIOTIKA
Man vil altid få tilbudt behandling med antibiotika, hvis der er infektion i fistlerne og bylder.
IMMUNDÆMPENDE BEHANDLING
Selv om antibiotika kan behandle betændelse og lindre symptomer, så får antibiotika alene sjældent fistlerne til at hele[4].
For at øge chancen for, at fistlerne heler, kombinerer man derfor ofte
antibiotikabehandling med immundæmpende behandling. Immundæmpende behandling virker ved at dæmpe immunsystemet, så det ikke reagerer så aggressivt mod sig selv og skaber inflammation i tarmen.
Læs mere om immundæmpende behandling her
BIOLOGISK BEHANDLING
Hvis fistlerne ikke kan behandles tilstrækkeligt med antibiotika, immundæmpende midler og lettere kirurgiske indgreb, kan næste skridt være at behandle med biologiske lægemidler. Læs mere om biologisk behandling her.
I nogle tilfælde vil man få antibiotika og immundæmpende behandling samtidig med biologisk behandling.
Biologisk behandling virker ved at dæmpe den inflammation, der typisk er årsagen til, at der opstår fistler. Den biologiske behandling giver ro i tarmen, så der ikke opstår nye fistler[5].
Behandlingen foregår typisk i et ambulatorium og bliver givet som et drop i armen og senere evt. som en indsprøjtning under huden.
Læs mere om biologisk behandling her
MEDICIN OG KIRURGI
Med medicinsk behandling kan man ofte slippe af med de smertefulde symptomer fra fistler, men det er sjældent, at medicinsk behandling alene er tilstrækkeligt i længden til at opnå heling af fistelen. En fistel vil ofte vende tilbage, hvis den medicinske behandling ophører, idet behandlingen i sig selv ikke kan få fistlerne til at hele og forsvinde. Når behandlingen stopper, vender symptomerne derfor tilbage[6]. Derfor vil man ofte kombinere medicin.
KIRURGISK BEHANDLING
SIMPLE FISTLER
Den kirurgiske behandling af simple fistler foregår med:
- Absces drænage: (drænage er en procedure der anvendes for at skaffe afløb for fx. blod, sekret, pus eller andet vævsvæske fra et hulrum i kroppen eller organ typisk ved at indsætte et tyndt kateter): Lægen dræner eventuelle bylder ved fistlerne for pus og sekret. Det er typisk første skridt i behandlingen af fistler.
- Kirurgisk fjernelse: Ved simple fistler laver man ofte et mindre kirurgisk indgreb, hvor fistlerne bliver skåret op, så de kan hele. Dette indgreb kaldes en fistulotomi eller ”layopen”.
Der er generelt færre risici forbundet med operation af de simple fistler, fordi de er mere overfladiske end de komplekse fistler[7].
KOMPLEKSE FISTLER
Komplekse fistler behandler man først med en abces drænage på samme måde som ved simple fistler, men derudover vil man også forsøge sig med følgende:
- Seton-tråd: At anlægge en seton-tråd er et af de mindre kirurgiske indgreb, man ofte anvender til komplekse fistler. Tråden vil holde fistlen åben og dermed forhindre, at der bliver dannet mere betændelse/pus. Det er dog sjældent, at seton-tråd alene kan kurere fistler på lang sigt[8]. Man vil i nogle tilfælde lade seton-tråden ligge, fordi den sjældent giver betydelige gener.
Når man har sikret, at inflammationen er under kontrol, kan man forsøge at lukke fistlen endeligt med et kirurgisk indgreb. Der findes forskellige kirurgiske indgreb, man kan vælge mellem. Der er forskel på, hvor effektive og sikre de er, og man vil derfor vælge, den behandling der er bedst egnet til den enkelte, i dialog mellem dig, lægen og kirurgen. Det drejer sig om følgende indgreb:
- LIFT:Ved denne metode skærer man selve fistelgangen op og renser den for betændelse. Herefter syer man fistelgangen sammen igen.
- VAAFT:Man kan forsøge at brænde fistlen væk ved at føre en lille elektrode ind gennem endetarmen. Bagefter kan man enten hæfte området ved fistlen sammen igen, eller man kan sy det sammen. Fordelen ved denne metode er, at man slipper for at skære fistelgangen helt op.
- Anal fistel plug: Det er også en mulighed at bruge anal fistel plug, som er biologisk materiale, der typisk er fremstillet af en del af tarmen fra svin. Det sættes ind i fistlen for at give den ro og lukke af, så der ikke kommer nye bakterier til og giver risiko for infektioner. Da materialet er biologisk, nedbrydes det langsomt af kroppen, mens fistlen får ro til at hele.
- Fibrinlim: Fibrinlim er en biologisk nedbrydelig lim – en slags bindevæv – som man sprøjter ind i fistlen. Limen kan lukke fistlen indefra. Ligesom ved anal fistel plug nedbrydes fibrin naturligt af kroppen, mens fistlen heler. Det indsprøjtede fibrin bliver på den måde erstattet af helingsvæv.
- Eksperimentel stamcellebehandling: opdyrkede stamceller fra en donor, dvs et andet menneske, kan bruges til behandling af perianele fistler. Behandlingen består af en lukning af fistelgangens indre munding, hvorefter de opdyrkede stamceller injiceres i og omkring
fistelgangen. - Stomi Har man komplekse fistler, kan det dog blive nødvendigt med en større operation med henblik på eksempelvis midlertidig stomi. Det kan for eksempel være, hvis:
- Man er meget plaget af fistlerne[9]
- Ingen anden behandling har hjulpet, herunder anlæggelse af seton-tråd[10]
En midlertidig stomi kan give en pause fra symptomerne fra fistlerne. Der er dog nogle risici forbundet med at operere komplekse fistler – såsom inkontinens og vandladningsproblemer [11]. For nogle vil stomien ikke kun være midlertidig, men derimod en permanent løsning.
Risici
På grund af de alvorlige risici, der er forbundet med operationerne, bliver det betragtet som sidste udvej i behandlingen af komplekse fistler. Derfor vil man typisk få tilbudt en lang række andre behandlinger, før større operation og stomi kommer på tale.
Der er mange udfordringer og risici forbundet med behandlingen af komplekse fistler, og man arbejder hele tiden på at finde nye behandlingsmetoder.
Indholdet af denne artikel er skrevet og valideret i samarbejde med Johan Burisch, MD, PhD, gastromedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
[1] https://www.kora.dk/media/8370413/11392_perianale-fistler-ved-crohns-sygdom.pdf
[2] Fra interview med Johan Burischhttp
[3] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf
[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4284327/
[5] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf
[6] Interview med læge Johan Burisch
[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4284327/
[8] Interview med læge Johan Burisch
[9] https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/mave-og-tarm/794-stamcellebehandling-af-fistler-en-banebrydende-losning.html
[10] https://dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf
[11]Interview med læge Johan Burisch