Nyt dansk studie viser at der er mange patienter med IBD der indefor det første år oplever at deres første biologiske behandling ikker er god nok
Et stort dansk tværregionalt forskningsstudie viser, at det er vigtigt at forbedre effekten af det første biologiske lægemiddel til patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Hver tredje patient har nemlig brug for en justering af behandlingen, og hos yderligere en fjerdedel til en tredjedel aftager behandlingseffekten over tid. Dette understreger vigtigheden af en mere individualiseret behandlingsstrategi, der kan hjælpe med at sikre bedre og mere langvarige resultater.
Biologiske lægemidler består af syntetiske antistoffer med en hæmmende effekt på de molekyler i kroppen, som er nøgleaktører i betændelsesprocessen. I de seneste årtier har biologiske lægemidler revolutioneret behandlingen af kronisk inflammatorisk tarmsygdom ved at reducere behovet for steroidkure og risikoen for operationer. Imidlertid har tidligere undersøgelser vist, at op mod en tredjedel af patienterne ikke har gavn af behandlingen, desuden taber en betydelig andel af patienterne behandlingseffekten på sigt.
Disse udfordringer søges at blive efterkommet af et rekordstort dansk forskningsstudie, Det Danske IBD Biobank Projekt, som følger omtrent 800 patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom i biologisk behandling. Fem år efter at projektet bød velkommen til den første deltagende patient, offentliggør forskergruppen nu de første resultater.