fbpx

Hvad er forskellen på IBD og IBS

Du har sikkert hørt forkortelserne IBD og IBS. Men hvad er forskellen? Og hvorfor er det egentlig vigtigt at kende den? Det kan du blive klogere på her.

IBD og IBS er begge kroniske lidelser, der kan give symptomer som mavesmerter, oppustethed og diarré. Derfor kan de to lidelser let forveksles. Men faktisk er der tale om to vidt forskellige sygdomme.

Mens IBD er en forkortelse for Inflammatory Bowel Disease (inflammatorisk tarmsygdom – herunder coliltis ulcerosa og Crohns sygdom) er IBS er en forkortelse for Irritable Bowel Syndrom (irritabel tyktarm).

Og selvom nogle symptomer er ens for de to sygdomme, så er årsagerne til symptomerne vidt forskellige, og sygdommene skal også behandles forskelligt. Derfor er det vigtigt at vide, om der er tale om IBD og IBS.

Strukturel eller funktionel lidelse?

Cirka 10-16 pct. af voksne danskere har symptomer, der passer på IBS. Man ved ikke, hvorfor IBS opstår, men man mener, at det blandt andet kan skyldes vestlig livsstil (forkert kost) og psykiske faktorer.

IBS er det man kalder en funktionel lidelse. Det vil sige, at man ikke kan påvise fysiske forandringer i tarmen, der kan forklare symptomerne, hos patienter med IBS. Sommetider ser man dog, at symptomerne skyldes en skjult forstoppelse, men det er langt fra alle tilfælde.

Ved IBD skyldes symptomerne derimod en betændelsestilstand i tarmen. Man ved ikke præcis hvorfor sygdommen opstår, men betændelsestilstanden skyldes en uhensigtsmæssig og pågående aktivering af kroppens eget immunsystemet. Symptomer som blodig afføring, blodmangel, hudirritation, øjenbetændelse, feber eller vægttab vil typisk ikke ses ved IBS, men kan opstå ved IBD.

I modsætning til IBD, er IBS ikke forbundet med øget risiko for kræft eller død, og det skal heller ikke behandles med medicin, som kan have bivirkninger.

Hvordan behandles IBD og IBS?

IBS kan ofte forebygges og behandles ved at spise fiberrigt og fedtfattigt (evt. spise efter Low FODMAP) spise små portioner, få nok væske og motion samt gå på toilettet, når trangen melder sig. Lægen kan også udskrive medicin til at aktivere tarmens bevægelser eller afføringsmiddel.

Mange patienter med IBD oplever ligeledes symptomlindring ved at spise sundt og dyrke motion. Det betyder ikke så meget, hvor hårdt eller hvilken form for motion, man vælger. Det kan være alt fra ½ times gåtur i raskt tempo 3-5 gange om ugen til hård fitness. Effekten er den samme.

Men i de fleste tilfælde kræves medicinsk behandling af IBD for at holde symptomerne nede.

I tvivl?

Hvis du har symptomer på enten IBD eller IBS, så kontakt din læge. Din læge vil kunne afgøre, om der er tale om IBD eller IBS, og hvordan du kan behandle dine symptomer. Du kan også være ramt af begge lidelser samtidig. Hvis du for eksempel lever med IBD og stadig oplever symptomer, selv om der ikke er inflammation i tarmen, så kan der være tale om IBS. I så fald skal begge tilstande behandles.

Kilder:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/irritabel-tarmsyndrom/

https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/irriterettyktarm.htm

https://www.dsgh.dk/index.php/andre/ibs-colon-irritabile