Et sundt sexliv er godt for krop og sjæl!
Et sundt sexliv er godt for krop og sjæl!
Vores sexliv kan være en dejlig og berigende del af livet
Sex har mange sundhedsmæssige fordele – vores følelsesmæssige tilstand kan påvirke vores fysiske tilstand og omvendt.
Artikel udgivet den 04-02-2022
Vores sexliv kan være en dejlig og berigende del af livet. Sex har mange sundhedsmæssige fordele – vores følelsesmæssige tilstand kan påvirke vores fysiske tilstand og omvendt. De positive følelser, vi oplever ved intime seksuelle relationer, kan også hjælpe os med at få det godt fysisk.
Verdenssundhedsorganisationen definerer seksuel sundhed som en “tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet”.1
IBD kan påvirke den seksuelle funktion og livskvaliteten
Måske føler du, at IBD påvirker dit sexliv negativt. I så fald er du ikke den eneste! Studier har vist, at mange IBD-patienter er bekymrede for, hvordan sygdommen vil påvirke deres seksuelle funktion og deres kropsbillede.2,3 Denne bekymring kan give øget stressniveau, depression og angst.2,4 Disse negative følelser kan så medføre nedsat interesse for samleje og dermed færre samlejer – og mindre seksuel tilfredsstillelse.
Hyppigt rapporterede udfordringer omfatter2:
- Manglende seksuelt begær eller interesse for sex
- Manglende evne til at blive fysisk opstemt eller ophidset under seksuel udfoldelse
- Forsinket eller ingen orgasme
- Smerter ved samleje
Det kan være gavnligt for din trivsel at tale åbent om dit sexliv og IBD – uanset hvor skræmmende det kan virke i starten! Det er f.eks. en god idé at tale om dine bekymringer med dine intime partnere og dine sundhedspersoner.
- Befolkningen generelt: Op til 43 % af kvinder og 31 % af mænd har rapporteret om problemer med den seksuelle funktion.5,6
- Udfordringerne kan være endnu mere udtalte hos IBD-patienter, navnlig under opblussen af sygdommen.7,8,9
Referencer:
- WHO; https://www.who.int/topics/sexual_health/en/
- Jedel S, et al. Inflamm Bowel Dis. 2015;21:923–938
- Rosen R. Curr Psychiatry Rep. 2001;3:182–187
- O’Toole A, Winter D, Friedman S, et al. Aliment Pharmacol Ther. 2014;39:1085–1094
- Laumann EO, Paik A, Rosen RC. JAMA. 1999;281:537–44
- Shifren J, et al. Obstet Gynecol. 2008;112:970–8
- Marin L, et al. J Gastroenterol.2013;48:713–20
- Moody G, et al. Digestion 1992;52:179–83
- Timmer A, et al. Inflamm Bowel Dis 2007;13:1236–43
DOWNLOAD
SPØRGEGUIDE
Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.
