Graviditet og IBD: før graviditeten
Hvornår skal jeg sige noget til min læge?
Allerede når du har et ønske om at blive gravid eller gøre din partner gravid, bør du tale med din mave-tarmspecialist.
Artikel udgivet den 01-01-2024
Er der øget risiko for, at barnet også får IBD, når enten moderen eller faderen har IBD?
Det er måske det første spørgsmål, der dukker op, når man planlægger graviditet. Den nyeste forskning viser, at blot 2-5 procent af børn med en forælder med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa udvikler sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, er risikoen for arvelighed op til 35 procent.
Barnet arver ikke sværhedsgraden af mor og/eller fars sygdom og heller ikke risikoen for symptomer andre steder i kroppen fx led, hud eller øjne (ekstra-intestinale manifestationer).
Hvornår skal jeg sige noget til min læge?
Allerede når du har et ønske om at blive gravid eller gøre din partner gravid, bør du tale med din mavetarmspecialist. For at få det bedst mulige forløb med graviditet og fødsel er det hensigtsmæssigt, at du er velbehandlet og ikke har aktiv sygdom, når du bliver gravid.
Hvis du allerede er gravid og ikke har informeret den afdeling, hvor du følges for din tarmsygdom, anbefales det, at du gør det. Din mave-tarm specialist vil med udgangspunkt i dit sygdomsforløb vurdere, hvordan du skal følges under graviditeten. For eksempel kan det være, at du skal indsende hyppigere afføringsprøver, da sygdomsmarkøren Calprotectin ikke påvirkes af selve graviditeten, hvilket nogle af de vanlige blodprøvemarkører godt kan blive.
Generelt om fertilitet
Mange mænd og kvinder uden en kronisk tarmsygdom har fertilitetsproblemer. Generelt skal 1 ud af 7 par have hjælp til at blive forældre. Så hvis du har svært ved at blive gravid, eller du har svært ved at gøre din partner gravid, behøver det ikke skyldes din tarmsygdom.
Er det sværere at blive gravid, når man har IBD?
Som udgangspunkt har kvinder med en kronisk tarmsygdom normal evne til at gravid. Der er dog visse undtagelser. Kvinder med crohn, som er ældre end 30 år, har nok nedsat ægreserve sammenlignet med kvinder uden en tarmsygdom. Sandsynligheden for at blive gravid er nedsat i perioder med aktivitet i tarmsygdommen. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at du følger din medicinske behandling. Din medicinske behandling påvirker ikke din fertilitet negativt. Gruppen af lægemidler ”de små molekyler” skal gerne stoppes 4 uger inden ønsket om graviditet. Dette skyldes at dyre studier indikerer øget risiko for misdannelser, og der er yderst sparsom viden omkring brugen af denne gruppe lægemidler under gravidite.
Lægemidlet Methotrexat skal dog stoppes minimum 3 måneder før en ønsket graviditet, da det kan medføre misdannelser ved barnet. Hvis du er blevet gravid på Methotrexat skal du kontakte din mave-tarm specialist snarest muligt. Du vil højst sandsynligt blive tilbudt tættere opfølgning med scanninger ved afdelingen for kvindesygdomme og graviditeter.
Kvinder, som har fået fjernet tyktarmen pga. colitis ulcerosa og efterfølgende fået anlagt en ileoanal pouch (reservoir dannet af den nederste del af tyndtarmen som er blevet koblet til endetarmsåbningen ved operation), har statistisk set sværere ved at blive gravide end raske kvinder. Med de nye mere skånsomme kikkert-operationer bliver fertiliteten dog ikke påvirket i samme grad som tidligere. Hvis du har problemer med at blive gravid, kan du blive henvist til fertilitetsbehandling.
Påvirkes mandens fertilitet af IBD?
Mænds fertilitet er som udgangspunkt normal. Dog nedsætter lægemidler med sulfasalazin den mandlige fertilitet. Så hvis du ønsker at gøre din partner gravid, skal din medicinske behandling ændres. Tre måneder efter du er stoppet med sulfasalazin er din sædkvalitet normal. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge, om det gælder din behandling.
Behandling med immundæmpende lægemidler såsom biologisk behandling som f.eks.(anti-TNF alfa hæmmere, anti-integrin-hæmmere og interleukin-hæmmere) og/eller thiopuriner eller methotrexat kan trygt fortsættes, samtidig med du prøver at gøre din partner gravid. Thiopurin-behandling, methotrexatbehandling, anti-TNF-behandling, anti-integrin-hæmmere, interleukin-hæmmere og svær aktivitet i tarmsygdommen har ingen markant effekt på sædkvaliteten. Medicinen påvirker ikke sædcellernes antal eller udseende. Medicinen påvirker ikke sædcellernes arvemateriale (DNA).
Kan en graviditet forværre symptomerne ved IBD eller sætte gang i et udbrud/forværring af sygdommen?
Hvis der er ro i tarmsygdommen på tidspunktet for befrugtning vil to ud af tre opleve, at der fortsat er ro under hele graviditeten. Hvis der er sygdomsaktivitet på tidspunktet for befrugtning, vil omkring hver anden opleve, at der fortsat er aktivitet i sygdommen under graviditeten.
Heraf vil igen halvdelen opleve, at aktiviteten bliver forværret under graviditeten. Kvinder med colitits ulcerosa har større risiko for aktivitet i tarmsygdommen under graviditet end kvinder med Crohns sygdom. Hvis der har været sygdomsaktivitet under en tidligere graviditet, er der større risiko for sygdomsaktivitet under en efterfølgende graviditet.
Et nyt stort dansk studie viser dog, at hvis man opnår ro i tarmsygdommen lige inden man bliver gravid, så er der stor sandsynlighed for, at der også er ro under graviditeten. Det er vigtigt at være i tæt dialog med sin mave-tarmlæge før, under og efter graviditeten, så lægen kan følge sygdommens udvikling, og sikre optimal medicinsk behandling i hele forløbet.
Gruppen af lægemidler ”de små målekyler” skal – som udgangspunkt – gerne stoppes 4 uger inden ønsket om at gøre ens partner gravid.
Dette skyldes manglende viden omkring lægemidlernes indvirkning på sædkvaliteten. Dyrestudier viste ingen negativ indflydelse på sædkvaliteten svt. JAK-hæmmerne tofacitinib og upadacitinib samt S1Preceptor modulatoren ozanimod. Et studie blandt 240 mænd med enten kronisk tarmsygdom eller leddegigt viste uændret sædkvalitet under filgotinib behandling.
Det er altid en god ide at tale med mave-tarmkirurgen om fertilitet før en eventuel mave-tarm operation. Mænd, som er blevet kolektomeret (dvs. Fået fjernet tyktarmen), kan i sjældne tilfælde være ude af stand til at få elleropretholde en rejsning eller kan opleve tilbageløb af sæden til urinblæren ved sædafgang (retrograd ejakulation8). Ved besvær ved at få eller fastholde rejsning er behandling med potensfremmende midler en mulighed. Ved retrograd ejakulation og samtidig et ønske om at blive far, kan en speciallæge tage sædceller fra bitestikel/testikel eller samle sædceller fra urinen, som så kan benyttes til kunstig befrugtning.
Kilder
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
ECCO Guideline: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36005814/
https://ccf.dk/information/graviditet
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://copa.dk/wp-content/uploads/2016/01/j-pouch-patientinformation.pdf
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/53#a150
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10816636/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12473883/
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37269871/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36514957/