Kender du Lev med IBD app’en?

Har du svært ved at vurdere, hvordan din IBD påvirker dig i hverdagen, og lige huske hvordan det egentlig er gået det sidste halve år?

Artikel udgivet den 01-12-2023

Glemmer du nogen gange at tage din medicin til tiden? Eller har du mærket panikken opstå, mens du forgæves har ledt efter det nærmeste, offentlige toilet? Så kan Lev Med IBD appen være lige præcis den hjælp, du har brug for i hverdagen.

Lev Med IBD er en gratis mobilapp udviklet til dig, der lever med en inflammatorisk tarmsygdom (IBD) som blandt andet colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Appen indeholder spændende artikler, informative videoer og en række nyttige værktøjer til at hjælpe dig, der lever med IBD.

Har du allerede en brugerprofil på Lev Med IBD, så har du måske bemærket, at appen har fået nyt design og en række nye funktioner, der gør det endnu lettere at håndtere din IBD i hverdagen og holde styr på både medicin og lægebesøg. Uanset om du er ny eller eksisterende bruger, kan du her læse om de mange funktioner i appen.

AFTALEKALENDER OG PÅMINDELSE OM MEDICIN

Der er mange ting at holde styr på i en travl hverdag, og når du har IBD, kræver det ofte, at du har ekstra godt styr på kalenderen. Der er nemlig både lægebesøg at huske på, ligesom man ikke må glemme at tage sin medicin.

Har du brug for hjælp til at huske de vigtige aftaler i hverdagen, så brug aftale- og påmindelseskalenderen i Lev med IBD appen.

Åben kalenderfunktionen, og indstil en alarm, der kan minde dig om at tage din medicin eller huske dig på dit næste lægebesøg.

Som noget nyt kan du nu tilføje flere alarmer, hvis du fx får flereforskellige slags medicin.

Du vælger selv, hvornår du vil modtage din påmindelse. Sker der ændringer i din behandlingsplan, kan du nemt ændre dine påmindelser i appen.

Skal vi guide dig på vej? Hent guiden her

INJEKIONSMÅDE

Er du i biologisk behandling med et lægemiddel, der kan gives med sprøjte eller pen, kan du i appen finde hjælp til at holde styr på din injektioner.

Her kan du registrere dine injektioner og dermed få et overblik over, hvornår du fik din sidste behandling og på hvilken del af kroppen du stak dig. Du vil typisk skulle stikke dig selv i låret eller maven hver 2. – 12. uge, og dette værktøj kan hjælpe dig med at holde styr på dine injektioner og huske at skifte injektionssted.

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget IBD påvirker hverdagen. Nogle vil opleve, at det både er vigtigt og nødvendigt at have sygdommen i tankerne i alt, hvad de foretager sig, mens andre kun sjældent mærker noget til den.

Uanset hvor stor en rolle din IBD spiller i din hverdag, kan Lev med IBD appen være en hjælp. Appen kan hentes via App Store og Google Play og kan benyttes uanset, hvilken behandling du er på.

Download Lev med IBD app’en:

DOWNLOAD

SPØRGEGUIDE

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.

Download ikon