Kortikosteroider mod udbrud af IBD
Kortikosteroider mod udbrud af IBD
HVEM KAN BLIVE BEHANDLET MED KORTIKOSTEROIDER MOD IBD?
Hvem kan blive behandlet med kortikosteroider (binyrebarkhormon) mod IBD?
Artikel udgivet den 23-10-2023
HVEM KAN BLIVE BEHANDLET MED KORTIKOSTEROIDER (BINYREBARKHORMON) MOD IBD?
Kortikosteroider, også kaldet binyrebarkhormoner, bliver både brugt ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
De bruges for eksempel, hvis du får udbrud, selvom du er i behandling med enten 5-ASA (ved colitis ulcerosa) eller immunmodulerende midler (ved Crohns sygdom og sværere grad af colitis ulcerosa).
Typisk anvendes det som supplement til andre behandlingsmidler.
HVORDAN VIRKER KORTIKOSTEROIDER MOD IBD?
Kortikosteroider virker ved at:
- dæmpe betændelsen i tarmslimhinden
- lindre smerter (som supplement til smertestillende medicin)
- lindre kvalme
- mindske træthed
Graden af betændelse i tarmen og dine symptomer er afgørende for, hvor stor en dosis du får til at starte med, og om du skal følge en optrappende eller nedtrappende strategi.
HVILKE TYPER AF BEHANDLING MED KORTIKOSTEROIDER FINDES DER?
Det kan både gives som tabletter, injektionsvæske[1], stikpiller eller i væskeform til indhældning i tarmen[2]. Hvilken form, du skal bruge, afhænger bl.a. af, hvor i tarmen du har betændelsestilstanden:
- Indhældninger i tarmen eller skum ved betændelse i den nederste del af tyktarmen og endetarmen
- Kapsler ved betændelse længere oppe i tarmen; nederste del af tyndtarmen og øverste del af tyktarmen
- Tabletter, hvis de andre behandlingsformer ikke er tilstrækkelige
- Injektion som systemisk behandling, hvis sygdommen er aktiv og har bredt sig til flere dele af tarmen[3].
BIVIRKNINGER VED KORTIKOSTEROIDER MOD IBD
Kortikosteroider kan virke hurtigt og effektivt på akutte sygdomsudbrud, men virker ikke som forebyggelse af udbrud. Behandlingen har en lang række bivirkninger og bliver derfor aldrig brugt over lang tid. Man vil typisk kun bruge det i nogle måneder af gangen til at dæmpe betændelsen og få sygdommen under kontrol igen. Det er lægen, der vurderer, hvor lang tid, du skal behandles.
De fleste, der får kortikosteroider, vil opleve bivirkninger, og lægen vil derfor, i dialog med dig, jævnligt vurdere, om gevinsten er større end bivirkningerne. Hvis ikke behandlingen virker tilstrækkeligt, afbryder man og prøver en anden behandling.
De mest almindelige bivirkninger er:
- Væskeophobning i kroppen – typisk væske ved anklerne, man tager generelt på, ansigtet kan hæve op og blive ’måne-agtigt’, maven bliver tyk og man kan få en såkaldt ’bøffelpukkel’ på ryggen[4].
- Forhøjet blodtryk
- Øget risiko for sukkersyge
- Øget skægvækst
- Humørsvingninger (opstemthed eller depression)
- Rastløshed
- Sult eller manglende mæthedsfornemmelse
- Søvnforstyrrelser[5]
Hvis man bliver behandlet med kortikosteroider over længere tid, kan man opleve følgende bivirkninger:
- øget risiko for infektioner
- Afkalkning af knoglerne og øget risiko for knoglebrud. Derfor bør man altid tage D-vitamin samtidig, da det bremser afkalkningsprocessen
- Tendens til blå mærker og hud med blå striber
- maven bliver tyk på grund af væskeophobninger, og man kan få en såkaldt ’bøffelpukkel’ på ryggen[4]
- Slimhinden i tarmen kan blive kronisk svækket ved langvarig anvendelse[6]
[1] https://pro.medicin.dk/Artikler/Artikel/187
[2] https://www.apoteket.dk/sygdom/mave-og-tarm/crohns
[3] https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318306
[4] https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/Medicinsk_hafte_2011.pdf
[5] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/kortikosteroider-lindrende-behandling/
[6] http://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315247#a000
DOWNLOAD
SPØRGEGUIDE
Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.
