IBD påvirker kvinder og mænd forskelligt – her er hvorfor

Genetik og IBD

Genetik spiller en rolle i, hvem der udvikler IBD, og nogle forskelle ses mellem mænd og kvinder:

• I familier med IBD er kvinder oftere ramte end mænd, især når sygdommen går fra mor til barn.
• Visse genvarianter kan øge risikoen for IBD hos kvinder, mens andre kan beskytte mod sygdommen. Nogle mutationer påvirker primært mænd.
• X-kromosomet og kvindelige kønshormoner kan også påvirke immunforsvaret og tarmen, hvilket kan forklare forskelle mellem kønnene.

Kort sagt viser forskningen, at både arvelige faktorer og køn kan påvirke risikoen for at udvikle IBD.
 

Forskelle i symptomer og komplikationer mellem kønnene

Forskning har undersøgt, om der er forskel på, hvordan IBD udvikler sig hos mænd og kvinder. Resultaterne fra forskellige undersøgelser viser b.la. at:

• Når sygdommen viser sig, har mænd oftere betændelse i den øvre del af mave-tarmkanalen eller i tyndtarmen, mens kvinder oftere har betændelse andre steder i tarmen.
• Kvinder ser ud til at have en lavere risiko for tarmkræft end mænd

IBD kan også give symptomer uden for tarmen, det man på fagsprog kalder ekstraintestinale manifestationer, og her er der også forskelle mellem kønnene:

• Kvinder har lidt højere risiko for øjenbetændelse og knuderosen, som er en form for betændelse i det fedtvæv, der ligger lige under huden, og viser sig som ømme, rødlige eller lilla knuder under huden, samt, den hudsygdom man kalder pyoderma gangrenosum der medfører smertefulde sår i huden.
• Mænd har oftere leversygdommen primær skleroserende cholangitis hvor der er betændelse i galdegangssystemet og gigtsygdommen ankyloserende spondylitis, der også kaldes Bechterews sygdom, der er en tilstand præget af smerter og stivhed i ryggen

Når det gælder knogleskørhed og lav knoglemasse (osteopeni og osteoporose), tyder studier på, at det faktisk forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder med IBD. Derfor bør man også være opmærksom på knoglesundheden hos mænd med sygdommen.

Kønshormonernes betydning for IBD hos kvinder

De kvindelige kønshormoner – som østrogen, progesteron og prolaktin – påvirker både tarmen og immunforsvaret. Derfor kan hormonændringer gennem livet have indflydelse på hvordan kvinder oplever symptomer og sygdomsaktivitet ved IBD.

I perioder med store hormonforandringer – som pubertet, graviditet og overgangsalder – oplever nogle kvinder ændringer i deres IBD-symptomer. Forskning viser, at hormonerne kan påvirke, hvor følsom tarmen er, hvor hurtigt maden bevæger sig igennem mave-tarm systemet, og hvordan man oplever smerte.

Østrogen spiller en særlig rolle, fordi det hjælper med at beskytte tarmens slimhinde og forstærke tarmens barrierefunktion. I tarmen findes nemlig specielle østrogenreceptorer, som er små “modtagere” eller “kontaktpunkter” på celler i kroppen. Når østrogen binder sig til disse receptorer, sender cellerne signaler, der kan påvirke, hvordan de fungerer. Når disse receptorer er mindre aktive, som man ser ved aktiv sygdom, kan tarmens beskyttelse svækkes, og immunforsvaret blive mere reaktivt.

Mange kvinder oplever, at IBD-symptomerne forværres omkring menstruation, ofte med flere mavesmerter, diarré eller træthed. Det hænger sandsynligvis sammen med naturlige hormonudsving. Medicin som p-piller og smertestillende midler (fx ibuprofen og andre NSAID-præparater) kan også påvirke sygdommen hos nogle, men forskningen er ikke entydig.

Man ved fra undersøgelser, at nogle kvinder med IBD får uregelmæssig menstruation eller forsinket pubertet, især ved aktiv sygdom. Det kan skyldes sygdomsstress, lav vægt eller mangel på næringsstoffer. Efterhånden som sygdommen kommer mere under kontrol, oplever mange dog, at cyklussen normaliseres igen.

Om overgangsalderen (menopausen) påvirker IBD, er endnu uklart. De fleste studier tyder på, at sygdomsaktiviteten ikke ændrer sig væsentligt. Enkelte undersøgelser har vist, at hormonbehandling  efter overgangsalderen kan mindske risikoen for opblussen hos nogle kvinder, mens andre studier ikke har fundet nogen forskel.

Forskning i p-piller og IBD har vist blandede resultater. Nogle studier antyder, at p-piller kan øge risikoen for Crohns sygdom, mens andre ikke finder nogen sammenhæng. Derudover har man også set en øget risiko for operation hos patienter med Crohns sygdom, der tager p-piller. Effekten kan skyldes hormonernes indflydelse på tarmens gennemtrængelighed, immunforsvaret eller bakteriefloraen.

Desuden har man fundet en vis sammenhæng mellem IBD og endometriose, som også er en sygdom med immunologiske træk. Begge sygdomme kan give smerter og inflammation i underlivet, og nogle kvinder har begge tilstande.

Vedrørende smerter og menstruation viser studier, at kvinder med IBD ofte oplever kraftigere menstruationssmerter (dysmenoré) end kvinder uden IBD. Smertestillende medicin kan hjælpe, men visse typer – især NSAID-præparater – kan i nogle tilfælde øge risikoen for sygdomsopblussen. Derfor bør brugen af disse lægemidler ske med forsigtighed og altid i samråd med din læge.

Psykiske og sociale forskelle

Forskning viser, at kvinder med IBD generelt oplever flere psykiske udfordringer end mænd, som depression, angst og træthed. Undersøgelser af livskvalitet viser også, at kvinder oftere rapporterer lavere tilfredshed med deres helbred og behandling sammenlignet med mænd.

En stor undersøgelse har peget på, at smerter, ubehag og depression kan gøre, at kvinder med Crohns sygdom føler sig mindre tilfredse med den behandling, de får. Andre studier viser, at kvinder, især over 40 år bekymrer sig mere om job og sociale forhold end om selve sygdommen, og at fatigue (kraftig, vedvarende træthed, som ofte ses ved IBD, læs mere her: er mere udbredt blandt kvinder, uafhængigt af sygdomsaktivitet og blodmangel.

Sexualitet kan også påvirkes mere hos kvinder end hos mænd, fx på grund af ændret kropsopfattelse og nedsat lyst efter operationer.

Forskning i forskellen mellem mænd og kvinder når man har IBD har altså vist, at køn kan påvirke, hvordan sygdommen starter, udvikler sig og opleves. Samlet set påvirker IBD flere aspekter af kvinders helbred og livskvalitet som illustreret i billedet herunder.