Kvinder med en kronisk tarmsygdom har generelt et normalt graviditetsforløb.
Ro i sygdommen, når du bliver gravid og under selve graviditeten, er vigtig for fosterets udvikling. Graviditet i sig selv kan medføre et ændret afføringsmønster. Det kan derfor nogle gange være svært at skelne sygdomsaktivitet fra graviditetsrelaterede gener. Husk, du altid kan kontakte din læge, hvis du føler dig utryg, forværring af din tarmsygdom eller oplever bivirkninger til den medicinske behandling.
FØR GRAVIDITET
Er der øget risiko for, at barnet også får IBD, når enten moderen eller faderen har IBD?
Det er måske det første spørgsmål, der dukker op, når man planlægger graviditet. Den nyeste forskning viser, at blot 2-5 procent af børn med en forælder med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa udvikler sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, er risikoen for arvelighed op til 35 procent.
Barnet arver ikke sværhedsgraden af mor og/eller fars sygdom og heller ikke risikoen for symptomer andre steder i kroppen som fx i led, hud eller øjne (også kaldet ekstra-intestinale manifestationer).
Hvornår skal jeg sige noget til min læge?
Allerede når du har et ønske om at blive gravid eller gøre din partner gravid, bør du tale med din mavetarmspecialist. For at få det bedst mulige forløb med graviditet og fødsel er det hensigtsmæssigt, at du er velbehandlet og ikke har aktiv sygdom, når du bliver gravid.
Hvis du allerede er gravid og ikke har informeret den afdeling, hvor du følges for din tarmsygdom, anbefales det, at du gør det. Din mave-tarm specialist vil med udgangspunkt i dit sygdomsforløb vurdere, hvordan du skal følges under graviditeten. For eksempel kan det være, at du skal indsende hyppigere afføringsprøver, da sygdomsmarkøren Calprotectin ikke påvirkes af selve graviditeten, hvilket nogle af de vanlige blodprøvemarkører godt kan blive.
Generelt om fertilitet
Mange mænd og kvinder uden en kronisk tarmsygdom kan have fertilitetsproblemer. Generelt skal 1 ud af 7 par have hjælp til at blive forældre. Så hvis du har svært ved at blive gravid, eller du har svært ved at gøre din partner gravid, behøver det ikke skyldes din tarmsygdom.
Er det sværere at blive gravid, når man har IBD?
Som udgangspunkt har kvinder med en kronisk tarmsygdom normal evne til at blive gravid. Der er dog visse undtagelser. Kvinder med Crohn, som er ældre end 30 år, har nok nedsat ægreserve sammenlignet med kvinder uden en tarmsygdom. Sandsynligheden for at blive gravid er nedsat i perioder med aktivitet i tarmsygdommen. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at du følger din medicinske behandling. Din medicinske behandling påvirker ikke din fertilitet negativt. Gruppen af lægemidler ”de små molekyler” skal gerne stoppes 4 uger inden ønsket om graviditet. Dette skyldes at dyre-studier indikerer øget risiko for misdannelser, og der er yderst sparsom viden omkring brugen af denne gruppe lægemidler under graviditet. Lægemidlet Methotrexat skal dog stoppes minimum 3 måneder før en ønsket graviditet, da det kan medføre misdannelser ved barnet. Hvis du er blevet gravid mens du tager methotrexat skal du kontakte din mave-tarm specialist snarest muligt. Du vil højst sandsynligt blive tilbudt tættere opfølgning med scanninger ved afdelingen for kvindesygdomme og graviditeter.
Kvinder, som har fået fjernet tyktarmen pga. colitis ulcerosa og efterfølgende fået anlagt en ileoanal pouch (reservoir dannet af den nederste del af tyndtarmen som er blevet koblet til endetarmsåbningen ved operation), har sværere ved at blive gravide end raske kvinder. Med de nye mere skånsomme kikkertoperationer bliver fertiliteten dog ikke påvirket i samme grad som tidligere. Hvis du har problemer med at blive gravid, kan du blive henvist til fertilitetsbehandling.
Påvirkes mandens fertilitet af IBD?
Mænds fertilitet er som udgangspunkt normal. Dog nedsætter lægemidler med sulfasalazin den mandlige fertilitet. Så hvis du ønsker at gøre din partner gravid, skal din medicinske behandling ændres. Tre måneder efter du er stoppet med sulfasalazin er din sædkvalitet normal. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge, om det gælder din behandling.
Behandling med immundæmpende lægemidler såsom biologisk behandling som f.eks.(anti-TNF alfa hæmmere, anti-integrin-hæmmere og interleukin-hæmmere) og/eller thiopuriner eller methotrexat kan trygt fortsættes, samtidig med du prøver at gøre din partner gravid. Thiopurin-behandling, methotrexatbehandling, anti-TNF-behandling, anti-integrin hæmmere, interleukin-hæmmere og svær aktivitet i tarmsygdommen har ingen markant effekt på sædkvaliteten. Medicinen påvirker ikke sædcellernes antal eller udseende. Medicinen påvirker ikke sædcellernes arvemateriale (DNA). Gruppen af lægemidler ”de små målekyler” skal – som udgangspunkt - gerne stoppes 4 uger inden ønsket om at gøre ens partner gravid. Dette skyldes manglende viden omkring lægemidlernes indvirkning på sædkvaliteten.
Det er altid en god ide at tale med mave-tarmkirurgen om fertilitet før en eventuel mave-tarm operation.
Mænd, som er blevet kolektomeret (dvs. fået fjernet tyktarmen), kan i sjældne tilfælde være ude af stand
til at få eller opretholde en rejsning eller kan opleve tilbageløb af sæden til urinblæren ved sædafgang
(retrograd ejakulation). Ved besvær ved at få eller fastholde rejsning er behandling med potensfremmende
midler en mulighed. Ved retrograd ejakulation og samtidig et ønske om at blive far, kan en speciallæge tage
sædceller fra bitestikel/testikel eller samle sædceller fra urinen, som så kan benyttes til kunstig befrugtning.
Kan en graviditet forværre symptomerne ved IBD eller sætte gang i et udbrud/forværring af sygdommen?
Hvis der er ro i tarmsygdommen på tidspunktet for befrugtning vil to ud af tre opleve, at der fortsat er ro under hele graviditeten. Hvis der er sygdomsaktivitet på tidspunktet for befrugtning, vil omkring hver anden opleve, at der fortsat er aktivitet i sygdommen under graviditeten. Heraf vil igen halvdelen opleve, at aktiviteten bliver forværret under graviditeten. Kvinder med colitis ulcerosa har større risiko for aktivitet i tarmsygdommen under graviditet end kvinder med Crohns sygdom. Hvis der har været sygdomsaktivitet under en tidligere graviditet, er der større risiko for sygdomsaktivitet under en efterfølgende graviditet. Et nyt stort dansk studie viser dog, at hvis man opnår ro i tarmsygdommen lige inden man bliver gravid, så er der stor sandsynlighed for, at der også er ro under graviditeten. Det er vigtigt at være i tæt dialog med sin mave-tarmlæge før, under og efter graviditeten, så lægen kan følge sygdommens udvikling, og sikre optimal medicinsk behandling i hele forløbet.
UNDER GRAVIDITET
Kan man fortsætte sin behandling under hele graviditeten?
Den største risiko for fosteret under graviditeten er aktiv sygdom, og derfor anbefales det, at gravide kvinder med IBD fortsætter den medicinske behandling som de blev gravide på for at holde sygdommen i ro under graviditeten.
Behandling, der indeholder lægemidlet methotrexat, skal stoppes mindst tre måneder, før du bliver gravid. De andre lægemidler til behandling af tarmsygdom kan man fortsætte med under graviditeten. Dette gælder for eksempel syntetisk binyrebarkhormon og 5-ASA (5-aminosalicylsyre)-præparaterne, thiopurin samt biologisk medicin med TNF-alpha-hæmmere, anti-integrin og anti-interleukin. Korte antibiotikakure kan også komme på tale. Gruppen af lægemidler ”de små molekyler” skal gerne stoppes inden graviditet. Dette skyldes at dyre-studier indikerer øget risiko for misdannelser, og der er yderst sparsom viden omkring brugen af denne gruppe lægemidler under graviditet. Din mave-tarm læges anbefalinger vedrørende brug af medicin under graviditeten vil være bestemt ud fra kendskab til netop dit sygdomsforløb, og hvad det kræver for at holde ro i din tarmsygdom under graviditeten.
I forhold til behandling med biologisk medicin, kan man overveje at stoppe behandlingen omkring 3. trimester for at mindske overførslen af medicin fra mor til barn, hvis der har været ro i sygdommen op til graviditeten og under 1. og 2. trimester. Dette kræver dog nøje individuel vurdering og det er derfor vigtigt, at du er i dialog med din mave-tarm læge omkring din medicinske behandling og sygdomsaktivitet før og under din graviditet. Hvis man vælger at holde en pause under 3. trimester, kan det biologiske lægemiddel genoptages få dage efter din fødsel, så der sikres fortsat ro i sygdommen i efterfødselsperioden.
Kikkertundersøgelse af tyktarmen kan udføres under graviditeten, hvis det er nødvendigt for behandling af tarmsygdommen. Ultralyd, CT- og MR-scanning er afhængig af tidspunktet i din graviditet samt indikationen. Man foretager ikke kapsel-kikkertundersøgelse under graviditet. Beslutningen om typen af undersøgelse beror altid på en individuel vurdering.
Sjældent kan der blive behov for operation pga. aktivitet i tarmsygdommen under graviditet. I sådanne tilfælde vil din mave-tarm læge, mave-tarm kirurgen og fødselslægen altid tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for dig og for fosteret.
Er der øget risiko for abort, når man har IBD?
Uanset om man har en kronisk tarmsygdom eller ej, ender 15-20% af alle graviditeter i spontan abort, hvilket oftest sker i 1. trimester.
Hvis sygdommen er i ro, har kvinder med en kronisk tarmsygdom generelt et normalt graviditetsforløb.
Hvis der er aktivitet i tarmsygdommen, er der blandet andet øget risiko for følgende:
• spontan abort tidligt i graviditeten
• for tidlig fødsel
• at barnet får en lavere fødselsvægt.
Optimal medicinsk behandling øger sandsynligheden for et godt graviditetsforløb for både mor og barn. Det er derfor vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til barnet undlader at tage din medicinske behandling.
Tal med din mave-tarmlæge, hvis du er bekymret for spontan abort.
Er der øget risiko for, at fosteret får misdannelser, når man har IBD?
Den medicinske behandling, som du får for din tarmsygdom under graviditeten, er, som udgangspunkt, ikke forbundet med øget risiko for misdannelser ved barnet. Dog skal du være særlig opmærksom i forhold til lægemidler som indeholder methotrexat og de nye lægemidler i gruppen ”små molekyler”. Tal med din læge, om det gælder for den behandling, du modtager, når du planlægger graviditet.
Skal man spise efter en særlig diæt, når man er gravid og har IBD?
Gravide kvinder med IBD anbefales at følge de samme kostråd som alle andre gravide – også med hensyn til kosttilskud. Tjek Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie under graviditet. Når du planlægger at blive gravid, anbefales det, at du allerede der påbegynder at tage en graviditetsvitamintablet, som indeholder folinsyre.
Hvis du efter operation med fjernelse af et stykke af tyndtarmen, er blevet opstartet i vitamintilskud fx B12 injektioner, skal du fortsætte denne behandling under graviditeten. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål vedr. yderligere tilskud af vitaminer og mineraler samt kost og ernæring under graviditet.
Kan man føde vaginalt, når man har IBD?
De fleste kvinder med IBD kan føde naturligt. Hvis du har aktivitet i din tarmsygdom i slutningen af graviditeten, kan kejsersnit komme på tale. Hvis du har bylder, fistler eller svær arvævsdannelse ved endetarmen/mellemkødet, kan kejsersnit også komme på tale.
Tidligere tarmoperation forhindrer som hovedregel ikke, at du kan føde naturligt. Gravide med pouch (ny endetarm konstrueret af tyndtarm efter fjernelse af tyktarmen) og kvinder der med stor sandsynlighed skal have anlagt en pouch i fremtiden anbefales som udgangspunkt kejsersnit. Beslutningen vedr. fødselsmetode træffes i samråd med din fødselslæge og mave-tarmspecialist.
EFTER FØDSLEN
Kan man amme, når man har IBD?
Ja! Amning øger ikke risikoen for aktivitet i din tarmsygdom. Modermælken indeholder mange værdifulde næringsstoffer, som gavner dit barns trivsel, så hvis du har lyst til at amme, og kan få amningen til at fungere, må du meget gerne amme.
Kan man amme, når man er i behandling for IBD?
Du kan som udgangspunkt amme, når du er i medicinsk behandling for IBD, da kun yderst sparsomme mængder medicin kan måles i modermælken. Man kan amme, hvis man er i behandling med 5-ASA præparater, thiopurin, binyrebarkhormon og alle de biologiske lægemidler. Du må ikke være i behandling med methotrexat i forbindelse med amning, da det udskilles i en større mængde i modermælken. Det er vist at koncentrationen af JAK-hæmmeren tofacitinib er højere i modermælk end i en tilsvarende blodprøve fra moderen. Det formodes, at dette også gælder alle de andre ”små molekyler”, og derfor må man ikke amme samtidig med denne type behandling.
Korte kure med antibiotika kan anvendes i forbindelse med amning.
Tal altid med din læge om din medicins indflydelse på amningen.
Kan træthed eller udmattelse/søvnmangel forværre min IBD efter fødslen eller give opblussen af sygdommen?
Tiden lige efter fødslen er for alle mødre og fædre forbundet med store følelsesmæssige og fysiske forandringer. Kontakt din mave-tarm læge, hvis du mærker symptomer på opblussen i din tarmsygdom, så sygdommen hurtigst muligt kan blive bragt i ro.
Er barnet påvirket af behandling?
Børn født af mødre med IBD, udvikler sig helt normalt. Den medicinske behandling, som moderen fik under graviditeten, har ikke indflydelse på barnets udvikling. Det vigtigste er, at der er ro i moderens tarmsygdom under graviditeten, da aktivitet kan havde en negativ indflydelse på fosteret (se tidligere afsnit).
Børn, som er født af mødre, der har fået biologisk behandling under graviditeten, bør ikke vaccineres med levende svækkede vacciner indenfor de første 12 måneder, med mindre en blodprøve viser, at barnet ikke har mere medicin tilbage i blodet. Dit barn må meget gerne følge det danske børnevaccinationsprogram. I følge programmet gives den første levende svækkede vaccine som MFR-vaccination, når barnet er 15 måneder gammel. I denne alder er det ikke noget problem for barnet at blive vaccineret. Det er dog vigtigt, at I kontakter din mave-tarm læge, hvis I planlægger rejser til eksotiske lande indenfor dit barns første leveår, som vil kræve andre vacciner end dem der gives i det danske børnevaccinationsprogram.
Dansk selskab for tarm- og leversygdomme (DSGH) har også udgivet en patientinformation vedr. graviditet og inflammatorisk tarmsygdom: https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibdmedicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
Kilder
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning ECCO
Guideline https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36005814/
https://ccf.dk/information/graviditet
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://copa.dk/wp-content/uploads/2016/01/j-pouch-patientinformation.pdf
https://www.dsgh.dk/index.php/guidelines/patient-information/ibd-medicinsk-behandling-v-graviditet-og-amning
https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/53#a150
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10816636/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12473883/
https://static.ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/graviditetvaerdatvide.pdf
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37269871/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36514957/
GRAVIDITET OG IBD
