TJEKLISTE: SÅDAN REJSER DU MED IBD


REJS, NÅR DIN SYGDOM ER I RO, HVIS DET ER MULIGT.

image

Rejs, når din sygdom er i ro, hvis det er muligt. Det mindsker risikoen for opblussen under rejsen og dermed ødelagte feriedage.

Artikel udgivet den: 29-02-2024

3: Undersøg om forsikringen dækker

Det er vigtigt at tjekke, at din rejseforsikring – og evt. afbestillingsforsikring – dækker på rejsen. Du skal også huske at ansøge om en medicinsk forhåndsgodkendelse hos dit forsikringsselskab i god tid. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har brug for hjælp og læs mere om rejseforsikring ved kronisk sygdom på rejseforsikringsguiden.dk: https://www.rejseforsikringsguiden.dk/rejseforsikring-ved-kronisk-sygdom/ .

Bliv klogere på forsikringsregler

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort?

Rejser du inden for EU-landene og Schengen, dækker det blå EU-sygesikringskort, så du er forsikret på lige fod med borgerne i det land, du er i. I nogle tilfælde kan det dog være en god idé også at købe en privat rejseforsikring. Der er nemlig forskelle regler fra land til land.

I enkelte lande er der en egenbetaling på op til 30-40 % af behandlingsudgifterne. Det gælder også, hvis du bliver syg i det pågældende land. Selvom du ikke skal betale noget for samme behandling i Danmark, kan du i nogle EU-lande risikere at skulle betale mange penge. Tjek derfor reglerne i det pågældende land inden du rejser. Vær desuden opmærksom på, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker hjemrejsetransport under sygdom.

Rejser du uden for Schengen?

Rejser du uden for EU-landene og Schengen, er du ikke dækket af det blå EU-sygesikringskort. Derfor kan det være en idé at have en privat rejseforsikring, så du er forsikret økonomisk.

Ved kronisk sygdom er der typisk særlige krav til at tegne en rejseforsikring. En almindelig rejseforsikring dækker nemlig kun akut opstået sygdom og vil derfor ikke dække, hvis du bliver indlagt eller får brug for lægehjælp på grund af din kroniske sygdom.

6: Pak din medicin i forskellige tasker

Når man har IBD, kan det for mange give ro i maven at være et skridt foran. Overvej derfor, hvordan du pakker din medicin. Du bør altid have medicin i håndbagagen, men du kan evt. fordele din medicin i to tasker, så du er sikret, hvis uheldet skulle være ude, og du mister din håndbagage.

 

Gåseøjne

"Det er vigtigt at huske at få de anbefalede vacciner, inden man rejser til udlandet"

Sundhedsstyrelsen

7 Medbring ekstra medicin og udstyr

Tal med din læge og bliv klogere på, om du bør have anden medicin med på din rejse. Det kan fx være medicin til selvbehandling af rejsediarré.

8: Medbring evt. en kanylebøtte

Alt efter hvilken behandling du er i, kan det være nødvendigt at medbringe en kanylebøtte til bortskaffelse af brugte sprøjter. Hvis ikke du har plads til en kanylebøtte i din bagage, kan du undersøge mulighederne for bortskaffelse på destinationen.

9: Medbring kontaktinfo på din læge

Kontaktinformationen på din læge og din rejseforsikring er god at have med, så du altid kan komme i kontakt med dem. Du kan også skrive nummeret på familiemedlemmer og venner ned, hvis du skulle miste din telefon og have brug for at komme i kontakt med dem.

10: Læg en nødplan ved mistet bagage/medicin 

Hvis du mister din medicin undervejs på rejsen, skal du kontakte din læge eller en lokal læge. Så kan de hjælpe dig med at skaffe ny medicin. For nogen kan det være rart at lægge en plan hjemmefra, hvis uheldet skulle være ude.  

image

Hvad bør du ellers være opmærksom på, når du booker din rejse?

Før du klikker ”bestil”, er det en god idé bl.a. at have grundigt tjek på, hvilke vacciner du bør have, og hvad du bør være særligt opmærksom på før og under din rejse.

Få dine vacciner i ekstra god tid

Man skal huske at få de almindeligt anbefalede vacciner, når man rejser. Fx anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver vaccineret mod stivkrampe, difteri og hepatitis A ved rejse til Thailand. Når man har IBD og er i behandling, skal man forberede sig i ekstra god tid, når det kommer til vacciner. Der kan nemlig være nogle vacciner, man ikke må få, hvis man samtidig er i et bestemt medicinsk behandlingsforløb. I praksis kan det betyde, at man overgår til en anden type IBD-behandling i perioden, hvor man bliver vaccineret. Undersøg, hvilke rejsevacciner du har brug for hos Statens Seruminstitut (link: https://rejse.ssi.dk/) og rådfør dig med dit behandlingsteam.

Følg de generelle rejseråd: Husk solcreme, drik vand fra flaske og hav fokus på god fødevarehygiejne

Pas på din hud

Går din rejse til varmere himmelstrøg? Så husk solcreme med høj faktor, da noget IBD-medicin gør huden mere sensitiv over for sollys, og du derfor kan risikere solskoldning, hvis du ikke passer på. 

Drik kun rent vand og spis kun tilberedte fødevarer

Rejser du i lande med risiko for fødevare- og vandforurening, er det en god idé at holde sig til tilberedte fødevarer og kogt vand eller vand på flaske for at undgå maveinfektion, som kan udløse en opblussen i din sygdom.

… Psst!

Det allervigtigste er, at du passer på dig selv både før, under og efter rejsen

Vær på forkant og undgå stress og opblussen

Der er mange måder at komme på forkant, men det vigtigste er, at du rejser, når din sygdom er i ro. Det mindsker risikoen for stress og opblussen under rejsen – og dermed ødelagte feriedage.

Hvis du ved, at stress kan give opblussen i sygdommen, kan det være en idé at fokusere på at planlægge din rejse grundigt hjemmefra i stedet for undervejs. Du kan også tage andre forskellige forbehold og fx sikre, at du er i ekstra god tid i lufthavnen eller ved bus- eller togstationen, hvis du ved, at du – som så mange andre – let kan blive stresset i den slags situationer.

Du kan også forsøge at minimere bekymringer ved fx at orientere dig om de forhold, der typisk vil bekymre dig: Har dit værelse fx eget toilet? Hvor langt er der til toilettet, hvis der er fællestoiletter?

Hvis du skal med bus, kan du også på forhånd sikre dig, at der er toilet i bussen. På bus, i fly og i tog kan du købe en gangplads, så du har hurtig adgang til toilet. Orienterer du dig grundigt på forhånd, kan du i højere grad nyde rejsen frem for at bruge energi på unødvendig bekymring.

Rigtig god rejse.

Kilder:

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.