TANDKØD, TÆNDER OG IBD

Artikel udgivet den 02-08-2023

Pas godt på dine tænder og dit tandkød

Selvom IBD primært rammer maven og tarmene kan det nemlig også påvirke dine tænder og tandkød. Blandt personer der har IBD kan man se, at der er en øget forekomst af den tilstand man kalder periodontitis (paradentose) som er en kronisk betændelse i tandkødet omkring tandhalsen. Periodontitis begynder som en tiltagende forværring af en overfladisk tandkødsbetændelse. Tandkødet bliver slapt, og tandstenen trænger dybere og dybere ned, mens knoglen viger tilbage. Til sidst er der ikke noget at holde fast i, og tanden falder ud. Hvis du lider af periodontitis eller tror du måske gør bør, du søge råd og hjælp hos din tandlæge.

Periodontitis skyldes normalt, at man ikke får fjernet belægninger ordentligt på tænderne. Det kan skyldes mangelfuld tandbørstning eller manglende brug af tandtråd/mellemrumsbørster mellem tænderne. Forbedret renholdelse af tænderne i form af grundigere tandbørstning og anvendelse af tandtråd og/eller mellemrumsbørster betyder normalt, at udviklingen af periodontitisen reduceres eller standses.

Læs mere

Om IBD Smerte og IBD Ung med IBD

Derfor kan tænderne påvirkes af IBD

Påvirkning af tænderne kan tilskrives flere forskellige ting. Det kan skyldes bivirkning til den medicin du får, men også fejlernæring, blodmangel, vitamin- og mineralmangel kan påvirke tænderne. Omend det ikke er så hyppigt, kan meget opkast i forbindelse med din IBD, hvilket både kan være en bivirkning til den medicin du får eller en del af selve sygdommen, gøre at du har en øget risiko for at få syreskader på tænderne.

Dette kan på længere sigt resultere i, at tænderne bliver porøse, går i stykker og knækker. Syreskader opstår, når tænderne udsættes for syre der kan komme fra maven som mavesyre, på grund af sure opstød, eller opkast, eller det kan komme udefra i form af den mad vi spiser og drikker.

Mængden af spyt i din mund har også betydning

Desuden betyder det også noget, hvor meget spyt der er i munden. Spyt har bl.a. har en beskyttende funktion for mundhulen og tænderne mod bakterier. Nogle typer medicin nedsætter mængden af spyt i munden, og indtag af disse kan derfor øge risikoen for at få syreskader og give gener i mundhulen. Indimellem ser man også at især Crohns sygdom kan give nedsat spytsekretion og tør mund. Hvis du oplever det, er det vigtigt at du nævner det for din mave-tarm læge, som kan hjælpe dig med at få den rette behandling.

Crohns sygdom kan også ramme mundhulen, hvor der opstår mundsår eller blister som er smertefulde sår på mundslimhinden. De kan sidde på indersiden af kinderne, tungen, læberne og omkring tandkødet. Hos personer med colitis ulcerosa kan der opstår mundsår under opblussen men de forsvinder når sygdommen er bragt i ro igen.

Hvis din mund er tør på grund af for lidt spyt, kan du her læse mere om gode råd mod mundtørhed.

Da det kan være svært selv at se, om tandkødet eller tænderne har taget skade, er det vigtigt at gå til tandlæge, som har mulighed for at se om der er kommet skader og give gode råd om, hvordan skaderne forebygges bedst muligt.

Her er nogle gode råd til, hvordan man selv kan være med til at passe bedst muligt på sine tænder og tandkød:

Sørg for at børste dine tænder grundigt 2 gange om dagen af to minutters varighed hver gang.
Børst alle flader på alle tænder – foran, bagpå, i mellemrum og helt op til tandkødet, hvor der sidder en del bakterier.
Skift til brug af elektrisk tandbørste kan være et godt valg. Flere undersøgelser har vist, at elektriske tandbørster generelt reducerer mere plak og tandkødsbetændelse sammenlignet med manuelle tandbørster. Roterende tandbørster synes også at virke en lille smule bedre end vibrerende (soniske) tandbørster.
Bruger man manual tandbørste, er det vigtigt, at man bruger små bevægelser. Det kan for eksempel være små cirkelbevægelser, så man husker at få inddraget tandkødet under tandbørstningen. Man skal ikke bruge store skurende bevægelser, da det kan forårsage permanente børste- og slibeskader på tænder og tandkød.
Anvend tandtråd og/eller mellemrumsbørster hver gang du børster tænder.
Skift tandbørste hver 3. måned, og endnu oftere, hvis tandbørsten virker slidt eller beskidt. Det gælder også tandbørstehovedet på den elektriske tandbørste. Efter sygdom skal tandbørsten altid skiftes ud.
Det er vigtigt, at du altid skyller tandbørsten efter brug og stiller den til tørre med tandbørstehovedet opad. Bakterier trives i en fugtig tandbørste.
Spyt overskydende tandpasta ud og undlad at skylle munden med vand.
Undgå rygning
Børst ikke tænder lige efter opkastning, da emaljen er sårbar på grund af syren. Skyl i stedet munden med vand (eller mælk).
Brug en blød tandbørste og en tandpasta med fluorid og et lavt indhold af slibemiddel (spørg din tandlæge til råds).
Husk også at børste tungen, da bakterier og syrerester kan sætte sig på tungen og skade tænder og mundhule.
Undgå store mængder af sure fødevarer, som sodavand, juice, syrligt slik og syrlige frugter.
Vent en times tid med at børste tænder, efter tænderne har været udsat for syre, da det yderste lag af tænderne i perioden efter syrepåvirkningen er blødt, og tandbørstning derfor kan slide den ”bløde” tandoverflade væk og dermed forværre syreskaden.
Brug sugerør, hvis du drikker sodavand, energidrikke eller andre sure drikke. Så undgår du, at tænderne kommer i kontakt med den sure væske.
Gå regelmæssigt til tandlæge, så tandlægen kan hjælpe dig med at passe på dine tænder.