Generelt om korttarmssyndrom

Korttarmssyndrom og Crohns sygdom – sådan hænger det sammen

Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom. Tal med din læge om behandlingsmulighederne.

Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt, herunder korttarmssyndrom. I omkring en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm gentagne operationer på grund af Crohns sygdom. På trods af nedsat energiniveau og perioder med smerter kan de fleste leve et godt liv med korttarmssyndrom.

VÆRD AT VIDE OM TARMENES FUNKTION

Tyndtarmen
Tyndtarmen er den del af mave-tarm-kanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Denne tarm er normalt omkring seks meter lang og har til formål at tage sig af mavesækkens indhold. Herefter nedbrydes indholdet og optages i kroppen. Så længe 100-120 cm af tyndtarmen er intakt, kan man godt optage næring normalt. Har man mindre end 100 cm tilbage, bliver det svært for tarmen at optage al den næring, som kroppen har brug for.

Tyktarmen
Når maden har passeret tyndtarmen, fortsætter indholdet videre ind i tyktarmen, der er 150-170 centimeter lang, hvorefter det føres hele vejen ned til endetarmen. I tyktarmen nedbrydes den del af maden, som ikke er blevet nedbrudt i tyndtarmen. Resten udskilles som afføring.

Normalt kan tyktarmen faktisk undværes, så længe tyndtarmen er intakt. Men hvis større dele af tyndtarmen er opereret væk, er det afgørende, at hele eller dele af tyktarmen fortsat er i funktion. Ellers får det nemlig betydning for væskebalancen i tarmen.

Hvem får korttarmssyndrom?
Korttarmssyndrom er en relativt sjælden tilstand, der rammer begge køn dog med en lille overvægt af kvinder. Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt – herunder korttarmssyndrom. Tarmsvigt kan være medfødt, opstå efter et traume (fx en ulykke) eller som en konsekvens af Crohns sygdom. I cirka en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm Crohns sygdom. Hos personer med Crohns sygdom angriber kroppens eget immunforsvar nemlig tarmen, og i de tilfælde hvor behandling ikke
kan få sygdommen i bero, kan det blive nødvendigt at operere dele af tarmen væk lidt efter lidt. Der kan også være andre årsager, der gør det nødvendigt at fjerne dele af tarmen – for eksempel:

  • Tarmkræft eller blodpropper i tarmen
  • Fistler omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. Forsnævringerne gør det nemlig vanskeligt for maden at passere igennem tarmen, og derfor kan det blive nødvendigt at operere
  • En syg tarm, der af andre årsager ikke fungerer, som den skal

Symptomer på tarmsvigt
Hvis man har korttarmssyndrom, vil man om dagen typisk være plaget af diarré eller problemer med store mængder afføring. Andre symptomer og gener i forbindelse med tarmsvigt kan også være:

  • Vægttab
  • Mavesmerter
  • Dehydrering
  • Træthed
  • Svaghed
  • Kramper
  • Oppustethed
  • Halsbrand

Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom
Det kan være en stor mundfuld at leve med korttarmssyndrom, og for mange mennesker vil det kræve en accept af, at man bare ikke kan helt det samme, som andre mennesker kan. Energiniveauet er f.eks. væsentligt lavere hos mennesker med tarmsvigt, og mange kan sikkert nikke genkendende til følelsen af, at man egentlig bare helst vil isolere sig i frygt for at være en belastning for andre.

Heldigvis er der sket meget i behandlingen af korttarmssyndrom gennem de sidste 50 år. Tidligere døde man faktisk af tilstanden, fordi der ikke fandtes en behandling, der kunne sikre patienterne tilstrækkelig og korrekt ernæring. I dag kan man sikre patienternes overlevelse ved at tilføre væske og ernæring uden om tarmen, og der findes desuden flere muligheder for behandling af korttarmssyndrom. Læs om dem her.

Det overordnede behandlingsmål vil altid være at optimere dit helbred og reducere behovet for parenteral ernæring, så du kan få størst mulig frihed i dit liv. Tal med dine pårørende og hjælp dem med at forstå, hvad det vil sige at leve med tarmsvigt. Så kan de være med til at hjælpe dig godt på vej, når det hele føles lidt svært.