Graviditet og IBD: under graviditeten
Kan man fortsætte sin behandling under hele graviditeten?

De fleste kvinder med IBD kan føde naturligt. Hvis du har aktivitet i din tarmsygdom i slutningen af graviditeten, kan kejsersnit komme på tale.
Artikel udgivet den 01-09-2020
KAN MAN FORTSÆTTE SIN BEHANDLING UNDER HELE GRAVIDITETEN?
Den største risiko for fosteret under graviditeten er aktiv sygdom, og derfor anbefales det, at gravide kvinder med IBD fortsætter den medicinske behandling som de blev gravide på for at holde sygdommen i ro under graviditeten[i].
Behandling, der indeholder lægemidlet methotrexat, skal stoppes mindst tre måneder, før du bliver gravid. De andre lægemidler til behandling af tarmsygdom kan man fortsætte med under graviditeten. Dette gælder for eksempel syntetisk binyrebarkhormon og 5-ASA (5-aminosalicylsyre)-præparaterne, thiopurin samt biologisk medicin med TNF-alpha-hæmmere. Korte antibiotikakure kan også komme på tale.
Erfaring med nogle af de nyere biologiske lægemidler (anti-integrin og anti-interleukin) er forsat sparsom. Din mave-tarm læges anbefalinger vedrørende brug af disse præparater under graviditeten vil være bestemt ud fra kendskab til netop dit sygdomsforløb, og hvad det kræver for at holde ro i din tarmsygdom under graviditeten.
I forhold til behandling med biologisk medicin, kan man overveje at stoppe behandlingen omkring 3. trimester for at mindske overførslen af medicin fra mor til barn, hvis der har været ro i sygdommen op til graviditeten og under 1. og 2. trimester. Dette kræver dog nøje individuel vurdering og det er derfor vigtigt, at du er i dialog med din mave-tarm læge omkring din medicinske behandling og sygdomsaktivitet før og under din graviditet.
Kikkertundersøgelse af tyktarmen kan udføres under graviditeten, hvis det er nødvendigt for behandling af tarmsygdommen. Ultralyd, CT- og MR-scanning er afhængig af tidspunktet i din graviditet samt indikationen. Man foretager ikke kapselkikkertundersøgelse under graviditet. Beslutningen om typen af undersøgelse beror altid på en individuel vurdering.
Sjældent kan der blive behov for operation pga. aktivitet i tarmsygdommen under graviditet. I sådanne tilfælde vil din mave-tarm læge, mave-tarm kirurgen og fødselslægen altid tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for dig og for fosteret.
ER DER ØGET RISIKO FOR ABORT, NÅR MAN HAR IBD?
Uanset om man har en kronisk tarmsygdom eller ej, ender 15-20% af alle graviditeter i spontan abort, hvilket oftest sker i 1. trimester[ii].
Hvis sygdommen er i ro, har kvinder med en kronisk tarmsygdom generelt et normalt graviditetsforløb.
Hvis der er aktivitet i tarmsygdommen, er der øget risiko for følgende:
- spontan abort tidligt i graviditeten
- for tidlig fødsel
- at barnet får en lavere fødselsvægt[iii].
Optimal medicinsk behandling mindsker risiko for alle tre ting for både mor og barn. Det er derfor vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til barnet undlader at tage din medicinske behandling.
Tal med din mave-tarmlæge, hvis du er bekymret for spontan abort.
ER DER ØGET RISIKO FOR, AT FOSTERET FÅR MISDANNELSER, NÅR MAN HAR IBD?
Den medicinske behandling, som du får for din tarmsygdom under graviditeten, er ikke forbundet med øget risiko for misdannelser ved barnet. Dog skal du være særlig opmærksom i forhold til lægemidler som indeholder methotrexat. Tal med din læge, om det gælder for den behandling, du modtager, når du planlægger graviditet.
SKAL MAN SPISE EFTER EN SÆRLIG DIÆT, NÅR MAN ER GRAVID OG HAR IBD?
Gravide kvinder med IBD anbefales at følge de samme kostråd som alle andre gravide – også med hensyn til kosttilskud. Tjek Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie under graviditet. Når du planlægger at blive gravid, anbefales det, at du allerede der påbegynder at tage en graviditetsvitamintablet, som indeholder folinsyre.
Hvis du efter operation med fjernelse af et stykke af tyndtarmen, er blevet opstartet i vitamintilskud fx B12 injektioner, skal du fortsætte denne behandling under graviditeten. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål vedr. yderligere tilskud af vitaminer og mineraler samt kost og ernæring under graviditet.
KAN MAN FØDE VAGINALT, NÅR MAN HAR IBD?
De fleste kvinder med IBD kan føde naturligt. Hvis du har aktivitet i din tarmsygdom i slutningen af graviditeten, kan kejsersnit komme på tale. Hvis du har bylder, fistler eller svær arvævsdannelse ved endetarmen/mellemkødet, kan kejsersnit også overvejes i samråd med din mave-tarm læge og fødselslæge.
Tidligere tarmoperation forhindrer som hovedregel ikke, at du kan føde naturligt. Gravide med pouch (ny endetarm konstrueret af tyndtarm efter fjernelse af tyktarmen) anbefales som udgangspunkt kejsersnit. Beslutningen vedr. fødselsmetode træffes i samråd med mave-tarmspecialist og/eller fødselslæge[iv].
KILDER:
[i] DSGH guideline “IBD: Medicinsk behandling ved graviditet og amning”
[ii] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/komplikationer-i-graviditeten/spontan-abort/
[iii] Nguyen GC, Seow CH, Maxwell C, et al. The Toronto Consensus Statements for the Management of Inflammatory Bowel Disease in Pregnancy. Gastroenterology. 2016;150(3):734-757. Og: van der Woude CJ, Ardizzone S, Bengtson MB, et al. The second European evidenced-based consensus on reproduction and pregnancy in inflammatory bowel disease. J Crohns Colitis. 2015;9(2):107-124.