En sund vægt behøver ikke være et uoverskueligt projekt
Slankekure, sundhedsprincipper og diæter har aldrig været mere populære, men problemet er ofte, at man lægger så hårdt ud, at man ender med at falde tilbage i de gamle vaner. Det bliver simpelthen for stort og uoverskueligt et projekt. Lyder det bekendt? Så læs med her.
Vi vil nemlig gerne invitere dig med på en digital bootcamp. Over de næste 10 uger vil vi hver mandag udgive en ny artikel her på siden med et simpelt råd, du nemt kan bruge i en travl hverdag. På den måde kommer du godt i gang med dit vægttab og sikrer dig, at det også holder ved på den lange bane.
Artikelserien er altså for dig, der gerne vil ned i vægt, men som ønsker at gøre det på en holdbar måde, så du kan holde fast i vægten og de gode vaner, efter de 10 uger er gået. Sammen tager vi små skridt for at støtte ændringer i dine vaner. Artikelserien tager udgangspunkt i pjecen ”10 veje til vægttab”, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen.