Kost og ernæring ved IBD
Kost og ernæring ved IBD
Sund og nærende kost kan lindre symptomer og ubehag.
Du skal ikke følge en speciel diæt, men mange oplever færre symptomer og et generelt bedre velbefindende, når de skruer lidt på kosten
Artikel udgivet den 27-08-2020
Kost og ernæring spiller en stor rolle i IBD-patienters liv, fordi Crohns sygdom og colitis ulcerosa netop rammer fordøjelseskanalen. Sund og nærende kost kan lindre symptomer og ubehag, understøtte din behandling og i det hele taget forbedre dit velbefindende.
Når du spiser godt og nok, har du mere at stå imod med i forhold til sygdommen, og du sikrer, at du ikke bliver fejl- eller underernæret. Omvendt kan nogle madvarer dræne dig for energi samt give luft og smerter i maven.[1]
De fleste med IBD har en fornemmelse af, at nogle madvarer kan starte et udbrud[2] [3], men det er forskelligt fra person til person, hvilke konkrete madvarer man reagerer på. Så helt overordnet kan man sige, at det, der virker for andre, måske ikke virker for dig. Derfor må du prøve dig frem.
FINDES DER EN IBD-KOSTPLAN?
Der findes ikke en særlig IBD-diæt eller regler for, hvordan du skal spise, når du har Crohns sygdom eller Colitis. Du skal ikke følge en speciel diæt, men mange oplever færre symptomer og et generelt bedre velbefindende, når de skruer lidt på kosten[4]. Mange prøver følgende:
LAKTOSEFRI KOST TIL PATIENTER MED IBD
Der findes to former for laktoseintolerans: Primær og sekundær intolerans. Mens 6-10% af befolkningen og dermed også af IBD-patienter har primær laktoseintolerans, så vil helt op til 1/3 af alle med Crohns sygdom have sekundær laktoseintolerans. Det betyder, at de midlertidigt på grund af inflammation producerer mindre af enzymet laktase i tarmslimhinden. Derfor har de sværere ved at nedbryde laktose, hvilket giver diarré, mavesmerter og oppustethed, når de spiser mælk og mælkeprodukter[5]. Ofte kan man dog godt tåle små mængder af laktose, som der for eksempel findes i faste oste og smør. Der er ikke set øget risiko for laktoseintolerans hos folk med colitis ulcerosa.
Har du mistanke om, at du er laktoseintolerant, bør du først og fremmest blive testet, inden du laver omfattende restriktioner for din kost. Vil du derefter afprøve laktosefri kost, så kig efter de mange laktosefri alternativer i supermarkedet, og tjek særligt færdiglavede retter og pålæg for indhold af mælk. Mælk er en vigtig kilde til kalk og protein. Husk også at tage et tilskud af kalk med D3-vitamin, hvis du slet ikke indtager mælk. Du har også mulighed for at tage tabletter, der indeholder det enzym der nedbryder laktose (laktase).
GLUTENFRI KOST TIL PATIENTER MED IBD
Set fra et lægefagligt synspunkt er der ikke lavet nok forskning i glutens påvirkning af IBD til, at man vil fraråde IBD-patienter at udelukke gluten[6]. Men nogle IBD-ramte oplever, at gluten kan sætte gang i smerter, træthed og endda udbrud, mens andre tåler gluten fint. Er det tilfældet for dig, så tal med din læge om at få målt dine gluten-intolerans-tal.I et studie med 1647 patienter, følte 1 ud af 10 sig mindre trætte, når de reducerede deres indtag af gluten[7]. Desuden oplevede de færre smerter[8]. Man anbefaler ikke generelt glutenfri kost ved IBD, men derimod, at man prøver sig frem.
Gluten findes i hvede, byg, rug og rughvede. Du kan derfor finde gluten i alt fra brød og pasta til supper, saucer og øl. Desuden indeholder mange færdigretter gluten. Du bør tage kontakt til en klinisk diætist, hvis du ønsker at styre udenom gluten, da der findes mange vigtige fibre, vitaminer og mineraler i de kornsorter, der også indeholder gluten.
SKÆR NED PÅ FEDTET, NÅR DU HAR IBD
Der er forskel på fedt. Der er mættet og umættet fedt, og generelt anbefaler man, at man skærer ned på det mættede. Smør, mælk, fløde og det fedt, du finder i kød, er mættet fedt.
En kost med meget fedt kan føre til overvægt og hjerteproblemer, men også irritere en følsom tarm. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.
En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.
LOWFODMAP TIL PATIENTER MED IBD
LowFODMAP er en udelukkelsesdiæt, hvor man i løbet af 4-8 uger skal udelukke en række forskellige kulhydrater fra sin kost. Herefter genindfører man én for én de enkelte madvarer for at mærke, hvordan den enkelte fødevare påvirker ens IBD. Der er lavet enkelte forsøg, der viser, at diæten kan have en effekt på symptomer som luft, mavesmerter og oppustethed[10]. Diæten er dog temmelig omfattende, så det kan være en god idé at rådføre sig med en diætist. Særligt fordi listen over fødevarer, man skal holde sig fra, indeholder nogle af de mest anvendte ingredienser i det danske køkken – heriblandt rugbrød, ost, smør og yoghurt, men også svampe, blomkål, pærer, æbler og løg.
RÅ, KOGT, SKRÆLLET ELLER BLENDET KOST TIL PATIENTER MED IBD
Måske giver det akutte mavesmerter at spise rå champignoner, mens det passerer fint igennem systemet, når du koger og blender dem. Måske holder du dig langt væk fra æbler, men har du prøvet at skrælle dem?
Inden du helt udelukker bestemte fødevarer fra din kost, så prøv at se, om det fungerer bedre, hvis du tilbereder dem anderledes, end du plejer.
Kog for eksempel broccolien godt igennem, så der ikke er så meget for tarmene at arbejde med. Eller lav blomkålen til mos. Prøv at koge, stege, blende, rive eller skrælle både frugter og grøntsager – og se, om det gør en forskel for dig.
KOST VED UDBRUD AF IBD
Der kan være stor forskel på, hvad du kan tåle i symptomfrie perioder, og når du har et udbrud.
Når du har et udbrud, bør du særligt undgå fed mad, kål og bælgplanter som bønner og kikærter, da de kan give luft i maven. Undgå også drikkevarer med kulsyre og sødestoffer.
Man kan også være særligt følsom over for madvarer med fuldkorn såsom rugbrød, havregryn, fuldkornspasta, brune ris mm. lige som nogle frugter og grøntsager også kan give mere luft i maven.
Har du næsten ingen appetit, så overvej at supplere din kost med ernæringsdrikke, der sikrer, at du får tilstrækkelig med næring – og så vidt muligt undgår vægttab.
Læs mere
HVERDAG MED IBDVi har samlet nogle gode råd, der kan give dig en rettesnor i hverdagen, så du kan leve bedst muligt med IBD. Konstant træthed, modløshed og følelsen af at være en skygge af sig selv.
KOST VED FORSNÆVRET TARM PÅ GRUND AF IBD
Hvis tarmen har en forsnævring på grund af betændelse eller arvæv, kan det være nødvendigt, at du undgår grove fødevarer som rugbrød med hele kerner. Styr også udenom frugt med skræl og trevlede grøntsager som for eksempel asparges, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den[11].
IBD – LAV EN KOST-DAGBOG
En let måde at afdække, hvordan forskellige fødevarer påvirker din IBD, er ved hjælp af en mad-dagbog. Prøv for eksempel at tage et billede af hver madvare eller måltid, du indtager. Og skriv så samtidig ned, hvilke symptomer du oplever dagen igennem.
Efter nogle dage eller uger vil du måske kunne se et mønster. Måske bliver du oppustet af is? Måske sætter tomater alt for meget gang i maven?
Hold især øje med:
- Stærke krydderier
- Færdiglavede retter og pålæg
- Gluten
- Laktose
- Koffein
- Alkohol
- Fed mad
[1] https://www.ced-trotzdem-ich.de/alltag-mit-ced/ern%C3%A4hrung/ced-und-ern%C3%A4hrung
[2] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870
[3] D Aggarwal, H Burns, JT Mclaughlin, JK Limdi. PWE-048 Dietary practices in patients with inflammatory bowel disease-food for thought. Gut 2015;64:A232-A233 doi:10.1136/gutjnl-2015-309861.497
[4] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870
[5] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870
[6] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870
[7] Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V12160870
[8] Hvas, Ladefoged Fassov & Borre: Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
[9] [9] http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-mindre-maettet-fedt/
[10] Hvas, Ladefoged Fassov & Borre: Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
DOWNLOAD
SPØRGEGUIDE
Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.
