IBD OG FISTLER


DET ER SÆRLIGT PATIENTER MED CROHNS SYGDOM, DER ER I RISIKO

text

Artikel udgivet den: 28-02-2024

HVAD ER FISTLER?

Fistler er en rørformet forbindelse, der kan dannes mellem to organer i kroppen eller mellem et indre organ og ydersiden af kroppen[1]. Det kan fx være mellem:

  • To områder af tarmen
  • En del af tarmen og huden
  • En del af tarmen og blæren eller skeden

Den mest almindelige form for fistler opstår i endetarmsområdet – mellem endetarmen og huden omkring anus. De kaldes perianale fistler eller analfistler og viser sig ofte som bylder[2]. Cirka halvdelen af alle fistler, der opstår i forbindelse med Crohns sygdom, er perianale[3].

Fistlerne væsker med pus og sekret, og det er ofte ubehageligt og smertefuldt. Smerten er værre, når der også er bylder, og det kan gøre ondt, når man sidder, går eller cykler.

HVORFOR FÅR MAN FISTLER?

Fistler kan opstå som følge af en infektion, under en operation eller som følge af inflammation (også kaldet betændelse) ved Crohns sygdom[4]. Ved sidstnævnte tilfælde opstår fistlerne, fordi inflammationen ved Crohns sygdom kan gå dybt ned i vævet og danne forbindelser til andre organer, som beskrevet øverst[5].

 

TYPER AF FISTLER

Når man skal definere, hvilken type fistel der er tale om, ser man på, om fistlerne er placeret i endetarmsområdet eller ej, om de er interne (forbindelse mellem to indre organer) eller eksterne (forbindelse mellem indre organ og huden/vagina) samt på fistelgangens forløb gennem vævet.

Interne fistler viser i nogle tilfælde ingen symptomer. Det er kun, hvis de viser symptomer, at det er nødvendigt at behandle dem[10].

Man skelner også mellem simple og komplekse perianale fistler. Langt de fleste perianale fistler hos patienter med Crohns sygdom er komplekse[11].

Placeringen og typen af fistler er afgørende for behandlingen af dem.

SIMPLE PERIANALE FISTLER

Fistler, der bliver kategoriseret som simple, er typisk overfladiske og er derfor lettere at behandle end de komplekse. Simple fistler danner ikke pus/betændelse eller forsnævringer på endetarmen[12].

KOMPLEKSE PERIANALE FISTLER

De komplekse fistler sidder, ift. simple fistler, ofte længere oppe i tarmsystemet. De kan gå igennem endetarmens lukkemuskel samt have flere interne forgreninger og eksterne åbninger. Ofte vil der samtidig være inflammation i endetarmen.

icon

HVEM FÅR FISTLER?

Det er særligt patienter med Crohns sygdom, der er i risiko for at få fistler og kun meget sjældent patienter med colitis ulcerosa.

Det er typisk patienter med de mere aggressive former for Crohns sygdom, der får fistler. De har hyppige indlæggelser, mange kirurgiske indgreb og behov for biologisk behandling[13]. Patienter, der kun har Crohns sygdom i tyktarmen, har også en større risiko for at få fistler[14]. Risikoen for at få fistler er desuden højere, jo yngre man er, når man bliver diagnosticeret med Crohns sygdom.

Omkring 14-26% af alle med Crohns sygdom får fistler[16]. Hos 2/3 af dem vil der kun være en enkelt episode med fistler, mens en tredjedel vil have to eller flere episoder med fistler i løbet af 20 år med sygdommen[17].

Indholdet af denne artikel er skrevet og valideret i samarbejde med Johan Burisch, MD, PhD, gastromedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmedhealth/PMHT0023052/

[2] https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/mave-og-tarm/1081-fistelkomplikation-udfordrer-crohn-patienters-livskvalitet.html

[3] https://www.kora.dk/media/8370413/11392_perianale-fistler-ved-crohns-sygdom.pdf

[4] Interview med Johan Burisch

[5] Interview med Johan Burisch

[6] Interview med Johan Burisch

[4] https://www.aleris.dk/vi-tilbyder/aleris-hamlet-hospitaler/mave-og-tarm/fistel-ved-endetarmen/ + Patientinformation: Fistel til endetarm, Region Syddanmark

[7] http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/maveogtarmkirurgi/binyre-tyktarm-og-endetarm/endetarm/diagnoser/

[8] Interview med Johan Burisch

[9] http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/maveogtarmkirurgi/binyre-tyktarm-og-endetarm/endetarm/diagnoser/

[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20926886

[11] Interview med Johan Burisch

[12] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf

[13] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf

[14] Interview med Johan Burisch

[15] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf

[16] https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/DSGH%20guideline%20fistel.pdf

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.