MERE BEVÆGELSE


image-container-overlay

For at få mere bevægelse i dagligdagen skal vi genbesøge det første råd – det skal være nemt.

Artikel udgivet den: 28-02-2024

RÅD NUMMER 3

Velkommen til den tredje artikel i vores digitale bootcamp. Vi er glade for, at du læser med. Ugens råd handler om, hvordan du kan bevæge dig mere i din hverdag. Det er helt bevidst, at vi skriver bevægelse og ikke fysisk aktivitet, da man nemt kan forbinde fysisk aktivitet med holdtræning i det lokale fitnesscenter eller en løbetur. Men fysisk aktivitet er også den bevægelse, du laver i forbindelse med almindelige dagligdagsaktiviteter. Det kan fx være at lufte hunden, hoppe på trampolin med børnene eller svinge støvsugeren.

Bevægelse er godt for din IBD

Motion har som bekendt en positiv indvirkning på IBD, og selv de små skridt kan have stor betydning i det store billede. Udover at have en generel positiv helbredseffekt kan motion nemlig også forebygge nedsat muskelmasse og knogleskørhed, der ofte kan ses ved inflammatoriske tarmsygdomme som fx IBD. Flere studier viser også, at motion kan nedsætte den generelle træthed, som mange med kronisk sygdom kan opleve. Og du kan være helt rolig – motion medfører ikke en opblussen i din IBD. Det gælder uanset, om der er tale om motion med høj eller lav intensitet.

Derfor bør du overveje at dyrke yoga

Som mange andre der lever med en kronisk sygdom oplever du måske også at nogle dage er bedre end andre, og at på de dårlige dage kan det føre til irritation og måske gøre lunten lidt kortere.

Her kan yoga måske være et godt supplement til den medicinske behandling du får for din IBD. På nuværende tidspunkt er der kun få undersøgelser om effekten af yoga blandt personer som har IBD, men ud fra de undersøgelser kan man udlede at yoga kan forbedre livskvaliteten og det mentale helbred ved at reducere angst og stress. Fra undersøgelser med andre kroniske sygdomme ved man at yoga kan hjælpe på det mentale og fysiske velvære.

Yoga skal ikke opfattes som en behandling i sig selv, men nærmere som et værktøj, der måske kan hjælpe dig i din hverdag.

Yoga er mere end skøre stillinger og roderi på gulvet. Bliv klog på alt det gode ved yoga lige her.

Du får sved på panden
Der findes mange forskellige former for yoga, men fælles for alle er, at de kredser sig om stillinger, der styrker kroppen. Generelt set udfordrer yoga dig på din udholdenhed, puls og fleksibilitet.

Motion kan hjælpe mod smerter
Når vi motionerer – fx ved at dyrke yoga – starter der en festeksplosion af hormoner i kroppen, og vi udskiller bl.a. hormonet endorfin. Endorfiner hjælper hjernen med at udskille stoffer, der gør dig i godt humør. Endorfiner mindsker også smertesansningen ved at hæmme aktiviteten i nerverne til og i hjernen. Smart, ikke?

Du forærer dig selv et mentalt boost
Når man dyrker yoga, er der i høj grad fokus på vejrtrækning og meditation. Præcis dén kombination kan mindske stress og øge dit mentale overskud. Yoga er altså som en slags styrketræning for sindet.

Du vælger selv tid og sted – og hvor længe
Mulighederne er mange: Yogastudier, fitnesscentre, på stranden – eller på dit stuegulv? Der er altså ingen undskyldning for ikke at starte med det samme.

Du behøver ikke at kunne vride dig som en regnorm
Du må gerne være stiv som et bræt. Det handler ikke om at være den bedste – men om at få gode vaner og i det hele taget lære yogaformen at kende. Før du ved af det, siger du ”namaste”!

 

Måske motiveres du bedst ved at sætte konkrete mål for, hvor mange minutter du skal bevæge dig om dagen. Start med et overskueligt mål, som fx 5 minutter, og læg stille og roligt flere minutter til hen ad vejen. Inden du får set dig om, er du oppe på de 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, som er anbefalet.

Nedenfor kan du finde eksempler på, hvad små ændringer i din hverdag har af betydning for et vægttab efter 12 måneder.

Tabellen er gentrykt med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Tabellen er gentrykt med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Referencer:

Lodberg Hvas C., overlæge, ph.d., klinisk lektor, Ladefoged Fassov J., afdelingslæge, ph.d., Borre M., klinisk diætist. Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. CCF 2. udgave 2020. https://ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/Ernaering_og_livsstil_ved_IBD_2020.pdf

 

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.