KORTTARMSSYNDROM OG BØRN

Hvad er symptomerne på korttarmssyndrom?

Hvis man har korttarmssyndrom, vil man typisk være plaget af diarré og ildelugtende afføring. Andre almindelige symptomer kan være:

• Oppustethed, meget luft i maven (prutter) og mavesmerter
• At have svært ved at tage på i vægt
• Dårlig vækst
• Vitamin- og mineralmangel

Hvordan finder lægen ud af, om barnet har korttarmsyndrom?

For at vurdere funktionen af tarmsystemet og finde ud af om der er tale om korttarmssyndrom, vil lægerne foretage forskellige undersøgelser. Det kan blandt andet være:

• Røntgenundersøgelser, som bruges til at vurdere tarmens længde.
• Afføringsprøver, som bruges til at udelukke en eventuel infektion.
• Ernæringsmæssige undersøgelser, som hjælper til at vurdere den generelle ernæringstilstand. Her vil man tage forskellige blodprøver, måle hvor meget urin barnet tisser i løbet af døgnet og undersøge urinen for forskellige stoffer.

Herudover vil dit barn også jævnligt få målt vægt og højde til udfyldning af vækstkurver, som man bruger til at følge børns højde- og vægtudvikling i forhold til andre børn. De bruges også til at holde øje med, om det enkelte barn følger sin egen vækstkurve.

I mange tilfælde udvikles korttarmssyndrom hos børn på grund af en akut situation, mens barnet er indlagt på et sygehus. I den situation vil lægen altid tale grundigt med dig om diagnosen og behandlingsplanen, før du sendes hjem med dit barn.

Hvordan behandles korttarmssyndrom?

Behandling for korttarmssyndrom afhænger af, hvor alvorlig tilstanden er. Det kan være meget forskelligt fra barn til barn og kan være en kombination af følgende:

• Spise en sund kost, som kan omfatte at undgå nogle fødevarer
• Spise mange små måltider i løbet af dagen
• Få mad eller modermælkserstatning gennem en sonde
• Medicin for at hjælpe med at behandle diarré
• Kosttilskud
• Parenteral ernæring
• Operation for at hjælpe tarmene til at fungere bedre
• Medicin der hjælper tarmen til at kunne optage mere af den væske og mad dit barn indtager

Hvis der i forbindelse med sygdommen er opstået behov for operation, så er det vigtigt, at dit barn hurtigst muligt efter operationen begynder at indtage mad igen. Et vigtigt mål med behandlingen er nemlig at stimulere den tilbageværende tarm, så den er i stand til at optage så meget mad som muligt. Det gør man især ved at udsætte den for næringsstoffer.

Mange børn med korttarmssyndrom vil over tid være i stand til selv at kunne spise mad normalt og undgå eller nedsætte behovet for parenteral ernæring. I nogle tilfælde er den mængde mad barnet selv kan indtage ikke nok til at dække det daglige behov. Det kan derfor være nødvendigt i stedet at give maden gennem en tynd slange (ernæringssonde), der går via næsen ned i mavesækken eller via en knapsonde, der anlægges på maven.

Et specialiseret team tager sig af børn med korttarmssyndrom. Det vil ofte bestå af:

• En læge, der er specialiceret i fordøjelsesproblemer, også kaldet en pædiatrisk gastroenterolog.
• En kirurg, der er specialiseret i kirurgiske indgreb hos børn.
• en sygeplejerske, der hjælper med pleje og håndtering af sonder og det centrale venekateter.
• En diætist til at hjælpe med at overvåge barnets vækst og hjælpe med at give den rette kost.
• En socialrådgiver til at hjælpe med at få den støtte, I har brug for. 
• Andre specialister efter behov. 

Er du forælder til et barn med korttarmssyndrom? Så læs med her og få gode råd og inspiration til, hvordan du kan navigerer i hverdagen med et sygt barn og samtidig passer godt på dig selv og din familie.