SPIS LANGSOMT


image-container-overlay

Spiser du lidt for hurtigt, er der risiko for, at du når at indtage langt mere mad, end du rent faktisk har brug for.

Artikel udgivet den: 28-02-2024

RÅD NUMMER 8

 

Sæt god tid af til måltidet

Fra du åbner munden, tygger og synker, går der cirka 25 minutter, før maden optages i tarmen. Her frigives de hormoner, der signalerer mæthed til hjernen. Spiser du lidt for hurtigt, er der derfor risiko for, at du på den tid når at indtage langt mere mad, end du rent faktisk har brug for.

Når du spiser langsomt, vil du derfor naturligt indtage mindre mængder på de 25 minutter – og sandsynligvis vil det være en mængde, der i højere grad svarer til det, din krop egentlig har brug for. Det kan derfor være et forsøg værd at sætte god tid af til at spise og lade mætheden indfinde sig, inden du tømmer tallerkenen helt eller tager den næste portion.

At tygge sin mad tilstrækkeligt har ikke bare en positiv virkning på vægten, det er også godt for fordøjelsen – og det kan være særligt vigtigt, når man lever med IBD.

Hvis man tygger maden for lidt, lader man store, uforarbejdede fødevarepartikler passere ned i maven og videre gennem tarmene – og det kan faktisk være med til at forårsage problemer med både fordøjelsen og helbredet.
 

Kilde: 10 veje til vægttab. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 3. udgave, 1. oplag, 2019

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.