IMMUNMODULERENDE BEHANDLING AF IBD


HVEM KAN FÅ IMMUNMODULERENDE BEHANDLING AF IBD?

image

Immundæmpende behandling holder betændelsen i ro, så risikoen for nye udbrud bliver mindre.

Artikel udgivet den: 28-02-2024

HVILKE MIDLER BRUGER MAN TIL IMMUNMODULERENDE BEHANDLING AF IBD?

I Danmark bruger man typisk lægemidler med indholdsstofferne azathioprin og 6-mercaptopurin[1]. Typisk starter man med lægemidler med indholdsstoffet azathioprin, men hvis der er for mange bivirkninger, så skifter man i nogle tilfælde til lægemidler med indholdsstoffet 6- mercaptopurin.

Hvis du ikke kan tåle nogen af de to behandlinger, kan du som alternativ blive tilbudt behandling med lægemidler med indholdsstoffet methotrexat.

Lægemidler med indholdsstoffet methotrexat gives som injektion en gang om ugen. Det virker også ved at dæmpe betændelsen i tarmslimhinden.

BIVIRKNINGER VED IMMUNMODULERENDE BEHANDLING AF IBD

Behandling med lægemidler, der indeholder azathioprin eller 6 mercaptopurin, kan som al andet medicin også give bivirkninger bl.a. i form af:

  • kvalme
  • opkastninger
  • diarré
  • øget risiko for infektioner
  • huden bliver mere følsom for sollys

Hvis du får symptomer på lungebetændelse, halsbetændelse, feber, blødninger fra hud og slimhinder eller blå mærker, bør du kontakte din læge straks.

Nogle få oplever desuden alvorligere bivirkninger som:

  • blå mærker
  • blærer i munden
  • hovedpine
  • humørsvingninger (depression)
  • lever- og nyrepåvirkning
  • lungepåvirkning med hoste (meget sjældent)

Hvis du er gravid, må du ikke bruge lægemidler med indholdsstoffet methotrexat, da det kan give fosterskader.

[1] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/inflammatorisk-tarmsygdom/crohns-sygdom-medicin/

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.