PÅRØRENDE: SÅDAN TAGER DU HENSYN VED IBD


DU KAN HJÆLPE SNAKKEN PÅ VEJ VED SELV AT LÆSE OM IBD

image

Det er vigtigt at fortælle, at vedkommende kan komme til dig – og at der ikke er noget pinligt ved at tale om sygdommen.

Artikel udgivet den: 29-02-2024

IBD – vær fleksibel

Når personer med IBD oplever udbrud af sygdommen, vil de tit hellere være hjemme end at gå ud. Vær derfor forberedt på, at aftaler kan ændres i sidste øjeblik.

Det kan være en god idé at have nogle backup-planer i skuffen, så I kan lave hyggelige aktiviteter hjemme hos vedkommende, hvis han eller hun må aflyse biografturen eller restaurantbesøget.

På den måde er du med til at forebygge, at din ven, partner eller kollega bliver isoleret. Men respektér også en aflysning, hvis vedkommende har brug for at være alene.

Skal I ud, vil det også være en hjælp, at du sørger for let adgang til toilettet. På den måde mindsker du risikoen for, at der sker uheld, hvis der er behov for et akut toiletbesøg.

Støt op om en sund livsstil ved IBD

Mange personer med IBD har gavn af at lægge deres kost om, fordi nogle fødevarer kan forværre symptomerne. Men det er lettere sagt end gjort at ændre sine madvaner, og her kan pårørende være en god støtte. Du kan støtte ved at sætte dig ind i hvilke fødevarer, personer med IBD kan prøve at spise mere eller mindre af.

Hvis du har mod på det, kan hele familien begynde at spise efter samme principper. Omvæltningen vil føles mindre, hvis I støtter hinanden i at lægge kosten om. Hvis du har en ven eller veninde med IBD, vil det være en god gestus at servere IBD-venlig mad, når de er på besøg.

image

LÆS MERE

KOSTENS BETYDNING FOR IBD

Hvis du har mod på det, kan hele familien begynde at spise efter samme principper. Omvæltningen vil føles mindre, hvis I støtter hinanden i at lægge kosten om.

Hjælp med at huske medicinen mod IBD

Det er almindeligt at komme til at glemme eller have lyst til at undgå at tage medicin – især hvis man er symptomfri og ikke føler sig syg. Det gælder også for personer der har IBD. Men det er altid vigtigt at tage medicinen, fordi den også forebygger nye udbrud.

Du kan spørge din ven, partner eller kollega om, hvordan du bedst kan hjælpe ham eller hende med at forblive velbehandlet. Det er ikke alle, som har lyst til hele tiden at blive mindet om at tage sin medicin. Men så kan du for eksempel foreslå en påmindelse på mobiltelefonen eller en huskeseddel på natbordet.

En mulighed er også at bruge Lev Med IBD Appen, hvor der kan oprettes medicin- og aftalepåmindelser direkte i appen.

Tal om andet end IBD

Det, de fleste personer med IBD ønsker allermest, er at leve et helt almindeligt liv. Husk derfor at balancere imellem at tage hensyn og at behandle din ven, veninde, kollega, onkel, tante, fætter eller partner ligesom alle andre.

Læs mere om, hvordan du som pårørende kan hjælpe din nærmeste bedst muligt og find gode råd til, hvordan du kan tage hul på den svære samtale:

Værktøj: Sådan kan du gribe en samtale an med dit barn.

download

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.