Gode råd
- Er det svært at sætte tempoet ned, så kan du forsøge dig med følgende:
- Se på indholdet på din tallerken, inden du går i gang. Læg mærke til former og farver – og om der ernoget, der ser mere indbydende ud end andet. Start med det, du har mest lyst til at spise.
- Koncentrer dig om at smage og nyde maden.
- Læg mærke til konsistensen, når du tygger. For eksempel vil du erfare, at en champignon smutter,mens en nød knaser.
- Tag en bid, og læg så bestikket helt fra dig, mens du læner dig tilbage i stolen. Så undgår du atkomme til at skovle maden ind.
- Hold små pauser fra spisningen flere gange undervejs i måltidet.
Vælg mad, der skal tygges godt
Du vil automatisk også komme til at være længere tid om at spise din mad, hvis den består af uforarbejdede fødevarer som grove grøntsager. Det kan være gulerødder, kål eller æbler, der kræver mere tyggearbejde, end hvis du sætter tænderne i et stykke blødt, hvidt sandwichbrød.