SMERTER OG IBD

GODE RÅD TIL HÅNDTERING AF KRONISK SMERTE

Uanset hvilken type smerte, der er tale om, er det altid en god idé at tale med sin læge og høre, hvilke muligheder der er for smertelindring.

Artikel udgivet den: 28-02-2024

IBD og kronisk smerte

Et liv med IBD og smerter kan give mange bekymringer. Er det kroniske smerter, kan de let komme til at påvirke dit overskud og din psyke. Derfor har vi her samlet gode råd til, hvordan du kan håndtere dine smerter, når du har IBD.

Omkring 850.000 voksne danskere lever med kroniske smerter – så du er ikke alene, selvom det kan føles sådan. Smerter kan komme mange steder fra. Mange med IBD døjer med mavesmerter, men man kan også have andre smerter – fx smerter pga. ledbetændelse, smerter fra ar efter operationer, smerter i bevægeapparatet og smerter fra fistler og bylder. Har man kroniske mavesmerter, kan det fx skyldes forstoppelse, oppustethed (luft i maven) eller betændelse i tarmslimhinden. Uanset hvilken type smerte, der er tale om, er det altid en god idé at tale med sin læge og høre, hvilke muligheder der er for smertelindring.

På siden her får du gode råd til, hvad der måske kan gøre livet med smerter en anelse lettere for dig.

Kontakt din egen læge

Din egen læge kan vurdere, om dine smerter kræver tværfaglig behandling. Er det tilfældet, kan du blive henvist til en offentlig smerteklinik. Der er fire ugers behandlingsgaranti. Det vil sige, at hvis ikke du kan få tid på et offentligt smertecenter inden for fire uger, har du udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at du kan bede om at få din henvisning flyttet til et offentligt smertecenter med kortere ventetid – eller til et privat tilbud. Du kan se ventetiderne på smertebehandling på mitsygehusvalg.dk.

Siden giver dig overblik over ventetider for de sygehuse, du kan vælge under det frie sygehusvalg, og du kan desuden se, hvilke behandlingssteder der er med i det udvidede frie sygehusvalg.

Få professionel hjælp til at tackle dine smerter

Hvis du har smerter, kan du få hjælp af fagfolk til at lære at leve med dem. Det er derfor vigtigt, at du som det første henvender dig til din mave-tarm-læge, da der kan være tale om uønsket aktivitet i din IBD. Er det tilfældet, kan smerterne muligvis lindres ved optimering af din behandling. Desværre kan smerterne sjældent fjernes helt, og en del oplever derfor fortsat mavesmerter – også selvom sygdommen kommer i ro.

Udnyt muligheden for psykologhjælp

Du kan også tale med din læge om muligheden for at blive henvist til en psykolog. Et liv med smerter sætter nemlig både spor i både krop og sind. Du kan opleve, at det er svært at finde overskud og glæde i hverdagen. De kroniske smerter eller sygdommen kan blive det, der fylder det hele, selvom det ikke er det, du ønsker.

På trods af, at det kan være svært, er det vigtigt, at du taler med nogen om din situation. Tanker og følelser kan let komme til at fylde det hele, når vi går med dem alene, og derfor er det en rigtig god idé at dele tankerne med nogen – enten en i din omgangskreds eller en professionel som fx en psykolog.

Du har måske fået at vide af lægen, at din sygdom er i ro, og man ikke kan se noget på scanninger af din mave – men alligevel har du smerter. Behandling som fx kognitiv terapi kan være et godt valg, hvis du kæmper med kroniske mavesmerter. I den kognitive terapi fokuserer man udelukkende på de fysiske symptomer og på, hvordan du kan lære at håndtere dem på den bedst mulige måde.

Med en henvisning fra din læge kan du få tilskud til psykologhjælp. Læs mere om henvisningskriterierne her. Hvis du får en henvisning, betaler du selv 450 kroner for første konsultation og 375 kroner for efterfølgende konsultationer (priser fra 2023).

En henvisning giver mulighed for op til 12 samtaler hos en psykolog, og den dækker 60 procent af udgifterne til disse samtaler. Du kan bruge din henvisning fra lægen blandt de psykologer, der har et såkaldt ydernummer (overenskomst med sygesikringen).

Hvis du vil finde en psykolog i nærheden af dig, kan du søge på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Her har psykologer, der er medlem af Dansk Psykolog Forening, oprettet profiler med beskrivelser af sig selv og deres specialer – og det kan være en god hjælp, når du skal finde den rette psykolog for dig.

Andre sundhedsfaglige behandlere, du kan søge hjælp hos

Afhængig af din smerteproblematik kan det måske være relevant at få behandling hos andre sundhedsfaglige behandlere:

Privatpraktiserende speciallæger; fx reumatologer (læger med speciale i bl.a. ledsmerter) eller neurologer (læger, der har forstand på smerter forårsaget af skade på nerver)
Specialafdelinger; fx reumatologisk afdeling eller ortopædkirurgisk afdeling (afdelinger med speciale i sygdomme i knogler, muskler og led)
Kiropraktorer
Osteopater

Behandlingen kan fx omfatte medicin, blokader, samtaler og træning. Til privatpraktiserende speciallæger og specialafdelinger kræves der en henvisning fra din egen læge, mens fysioterapeut, kiropraktor og osteopater ikke kræver en henvisning. Hvis du selv skal vælge behandler, kan det være en fordel at undersøge, om behandleren har erfaring med behandling af kroniske smerter.

Deltag i kursus om at leve med kronisk sygdom og smerter

Du har også mulighed for at deltage i et kursus, der hjælper dig med at leve med kronisk sygdom og smerter. Kurset ”Lær at leve med kronisk sygdom” er et kursus, som tilbydes i mange kommuner. På kurset lærer du bl.a. om smerter og får ideer til, hvad du selv kan gøre for at tackle dem. Læs mere her.

Dyrk motion og boost din krop

Fysisk træning virker som regel godt ved kroniske smerter. Fysisk aktivitet udløser nemlig nogle stoffer i vores hjerne og krop, som dæmper smerte, og en god fysisk form og stærke muskler hjælper kroppen til at håndtere smerter bedre. Du kan derfor gøre rigtig meget for selv at lindre dine smerter ved stille og roligt at indføre motion som et fast element i din hverdag.

Vælg en form for motion, du kan lide, og så er det vigtigt at gå langsomt frem, så kroppen kan følge med. Er du glad for at løbe, skal du altså ikke lægge ud med et maraton. Start i det små og byg lige så stille flere kilometer på. I starten kan dit mål faktisk bare være at komme i gang og have det rart med den motion, du dyrker.

Spis sundt og styrk dit immunforsvar og energiniveau

Din mad kan have stor indflydelse på, hvordan du har det. At give kroppen den rigtige ernæring kan ikke blot hjælpe med at forbedre dit smerteniveau, men også påvirke også dit humør, din søvn, din fordøjelse, dit immunsystem og dit energiniveau i en positiv retning. Prøv at prioritere at få sund mad – og opfat din kost som en vigtig del af din behandling. Særligt plantebaseret og fedtfattig mad har vist sig at have en lindrende effekt på smerter.

Du kan også prøve low FODMAP-diæten, der reducerer indtaget af visse kulhydrater, hvilket kan have en gavnlig effekt for personer med IBD. Læs mere her om ernæring og kost ved IBD og få gode råd til et sundt vægttab.

Vil du vide mere om diæter og kostplaner ved IBD? Så lyt til fjerde afsnit i vores podcastserie om kost og livsstil ved IBD.

Undgå specifikke fødevarer

Specialisternes kendskab til sammenhængen mellem inflammatorisk tarmsygdom, mavesmerter og kost er meget begrænset, og det er ikke meget, der er doumenteret videnskabeligt. Rådene herunder er derfor ikke absolutte, og dine egne erfaringer er mindst lige så vigtige at tage hensyn til.

Mange mennesker med IBD har samtidig IBS (eng. irritable bowel syndrome, irritabel tyktarm), som i perioder også kan give ubehag eller smerter i maven. Mange med IBS eller IBD oplever, at bestemte fødevarer forværrer deres symptomer. Blandt de fødevarer, som oftest giver problemer, er dem, der medfører øget luftudvikling/vandindhold i tarmen; fx. løg, kål og bønner.

Ingen diæter er undersøgt særligt grundigt for patienter med IBD eller IBS. Man må derfor have en sund portion skepsis, når man evt. prøver en ny diæt. Low FODMAP-diæten er den bedst undersøgte diæt til behandling af IBS-symptomer. Når man er på diæten, fjerner man visse dele af kosten kaldet FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharider og Polyoler), som er de dele af kosten, der teoretisk set medfører øget luft/væskeudvikling i tarmen. Herefter er det vigtigt at forsøge at genindføre disse fødevarer én efter én.

Man kan afprøve diæten, hvis man døjer med mavesmerter eller oppustethed. I så fald er det vigtigt at gøre det under vejledning af en diætist og dit behandlingsteam, da der er risiko for, at din kost bliver så ensidig, at du bliver fejlernæret. Diæten er også kun vist at virke under diætistvejledning.

Svensk IBS

Svensk IBS-diæt er en anden mulig diæt, som er mindre indgribende i hverdagen, og som ser ud til at virke lige så godt som low FODMAP-diæten. I denne diæt anbefales det at spise små hyppige, regelmæssige måltider (tre hovedmåltider og tre mellemmåltider), spise langsomt, tygge maden grundigt og ikke spise sig overmæt. I diæten reducerer man også fedtindholdet i kosten, stærkt krydret mad, kaffe og andre koffeinholdige drikke, alkohol, tyggegummi, sodavand og andre kulsyreholdige drikkevarer, kunstige sødemidler, kål, bælgfrugter, løg og mælkesukker. Man fordeler også kostfibrene fra groft brød og rå grøntsager over hele dagen.

Spis småt og drik meget væske

Spis små måltider. Du kan måske opleve, at det hjælper på dine mavesmerter at spise fem eller seks små måltider om dagen frem for to eller tre større.

Drik rigeligt med væske. Prøv at drikke rigeligt med væske dagligt. Vand er bedst. Alkohol og drikkevarer, der indeholder koffein, stimulerer dine tarme, mens kulsyreholdige drikke som sodavand ofte producerer luft i maven.

Afled tankerne

Sørg for at være beskæftiget igennem dagen med noget, du kan lide, fordi det naturligt vil aflede dit fokus fra smerten. Det kan hjælpe, så smerten ikke tager overhånd. Jo mere du tænker på smerten, jo mere fylder den.

Hvis smerten dominerer, når du skal til at sove, kan du aflede dit fokus på smerten; fx ved at lytte til noget afslappende musik, massere dine hænder eller koncentrere dig om at lave taløvelser (som fx at starte på 100 og trække tre fra hele tiden (100, 97, 94, 91, 88 osv.)).

Mød andre med kroniske smerter

Kroniske smerter er en usynlig sygdom, ligesom IBD, og det kan være svært for andre at forstå. Det kan derfor være en stor lettelse i sig selv blot at møde andre med kroniske smerter, så man kan føle sig set, hørt, forstået og “normal” sammen med andre. Patientforeningen kan hjælpe dig.

Lav vejrtrækningsøvelser

Vores vejrtrækning kan styre, hvor afslappede eller hvor anspændte vi er. Med en rolig vejrtrækning kan man bedre flytte fokus væk fra negative tanker og smerter.

Prioritér venskaber og fællesskab

Selvom det umiddelbart kan virke uoverskueligt at skulle møde op til et socialt arrangement, så prøv at holde fast. For smerterne træder nemlig lidt i baggrunden, når man er sammen med andre mennesker. Det kan være en god idé at fortælle dem, du er sammen med, at du måske ikke kan være sammen med dem så længe ad gangen på grund af smerter, men at du holder meget af relationen. Læs mere her.

Brug ”sketeorien” til at beskrive dine udfordringer

Hvis det er svært at forklare andre, hvorfor dit overskud er lidt lavere end deres, kan du måske finde inspiration i ”sketeorien”. Som alle andre starter du dagen med en håndfuld skeer, der hver især illustrerer et energikrævende gøremål. Alene det at stå op om morgenen koster dig måske en ske, og den næste forsvinder hurtigt på et bad.

Inden du overhovedet er kommet på arbejde, er halvdelen af dine skeer måske allerede væk, mens andre slet ikke er begyndt at bruge af deres ske ration endnu. Hvad der for nogle er en helt naturlig del af morgenrutinen, kan for personer med IBD være en stor post i energiregnskabet. Derfor er det slet ikke så underligt, hvis du oplever at løbe hurtigere tør for energi end andre.

Lær at slappe af med meditation og afspændingsøvelser

Meditation kan være et godt redskab mod muskelspændinger og smerter. Meditation kan både påvirke din smerteoplevelse og generelt give dig en større ro og balance.

Afspændingsøvelser kan hjælpe dig med at mindske dine smerter, ligesom de har en beroligende virkning og kan hjælpe dig med at sove bedre.

Smerter, stress, angst og bekymringer kan gøre dig anspændt og bidrage til muskelspændinger, der forstærker generne. Afspændingsøvelser kan hjælpe dig med at mindske muskelspændinger.

Du kan læse meget mere på smerteinfo.dk, hvor der er flere gode tips og råd til at leve med kroniske smerter.

Download

Spørgeguide

Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel at huske at stille de spørgsmål, der er vigtigst for dig og dit behandlingsforløb.