Spørgsmål fra Facebook LIVE
Spørgsmål, som ikke blev besvaret undervejs i Facebook Live

Artikel udgivet den 30-10-2020
1) Har I nogen erfaringer med probiotika?
Der er ikke lavet mange gode studier om probiotika ved IBD hvilket gør det svært at vurdere. Hos patienter med Crohns sygdom har man ikke kunne vise, at probiotika har effekt. Ved colitis ulcerosa har man ikke kunne vise, at probiotika virker til at få sygdommen i ro, når der er opblussen.
Men nogle studier med ”VSL#3” probiotika har vist effekt ift. at forebygge udbrud. Effekten er dog usikker, og vi skal bruge flere og bedre studier til at vurdere, om probiotika virker.
2) Hvor stor er forekomsten af ledproblemer ift. colitis og er det “rigtig” gigt?
Det er svært at sige nøjagtigt, fordi det svinger meget fra undersøgelse til undersøgelse. Derudover er der stor forskel mellem undersøgelserne ift., hvordan de har undersøgt fx ledproblemer og gjort det op. Men det er op til 40% af patienter med IBD, der oplever ledproblemer. Typisk samtidigt med, at tarmsygdommen også er i udbrud, men det kan også forekomme i perioder, hvor der er ro på tarmen.
Der er ikke tale om leddegigt (rheumatoid artritis), hvis det er dét du mener med ”rigtig gigt”. Dog er der en sammenhæng mellem IBD og rygsøjlegigt (ankyloserende spondylitis). Det vil sige, at sygdommen kan optræde samtidigt.
3) Hvor mange patienter med IBD får også diagnosticeret andre autoimmune sygdomme?
I Danmark er det cirka hver 5. patient med IBD, der også har en anden autoimmun sygdom (fx type 1 diabetes, asthma, psoriasis). Disse kan opstå både før og efter, man får sin IBD-diagnose.
4) Hvor meget påvirkes kroppen af stress i forhold til udbrud?
Der findes enkelte undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem stress og alvorlige livsbegivenheder (fx dødsfald i den nære familie, skilsmisse) og udbrud/opståen af IBD. Men datagrundlaget er ikke særlig godt, så det er svært for mig at give et klart svar.
5) Kunne man komme med nogle vejledende norm-værdier ifm. analyser af prøver, for IBD-patienter for forskellige f.eks. calcprotectin og CRP-markører?
Det kan være svært at finde viden om, hvad der er et acceptabelt niveau for en given markør, når man har IBD.
CRP skal ligge under 10. Værdier for calprotectin er sværere at komme med klare grænser for. Det afhænger fx af, om man er blevet opereret tidligere eller ej. Og derudover er der også individuel variation. På levmedibd.dk arbejder vi på noget information omkring calprotectin, så hold øje med
siden.
6) Er det kun kvinder, der får IBD?
Nej, IBD rammer både mænd og kvinder stort set lige hyppigt og der gælder for både Crohns sygdom og colitis ulcerosa.