Operation og stomi ved IBD

Hvornår opererer man ved IBD?

For nogle patienter med IBD kan en operation være nødvendig. Dette kan ved colitis ulcerosa forekomme ved svære tilfælde hvor behandling med kortikosteroider eller biologiske lægemidler ikke har effekt. Ved Crohns sygdom kan det være i tilfælde med forsnævringer på tarmen.

I akutte tilfælde kan det være en beslutning, man træffer i samråd med deres læge, fordi deres livskvalitet er så påvirket af deres sygdom. Nogle er trætte af at prøve den ene behandling efter den anden, uden at det hjælper. Andre oplever så mange bivirkninger ved de forskellige behandlinger, at det ikke føles bedre end selve sygdommen. I sådanne situationer vil lægen typisk overveje en operation.

Man kan fjerne dele af den syge tarm, og enten sætte de nye ender af tarmen sammen, eller anlægge en stomi, afhængig af tilstanden. En stomi kan være midlertidig (aflastende) eller permanent.

Operation ved Crohns sygdom

Hvis du har Crohns sygdom, kan en operation med eller uden stomi komme på tale, hvis du har:

  • svær grad af Crohns sygdom og ikke reagerer tilstrækkeligt på medicinske behandlinger
  • fistler og bylder
  • tarmslyng – eller næsten tarmslyng, hvor tarmen er så forsnævret, at det er vanskeligt for tarmindholdet at passere[1]
  • tegn på kræft
  • bivirkninger, der er så slemme, at de føles værre end sygdommen
  • meget nedsat livskvalitet, hvor du er forhindret i at leve dit liv på grund af sygdommen

Når man opererer pga. Crohns sygdom, vil man som regel bestræbe sig på at fjerne så lidt af tarmen som muligt, f.eks. kun den del af tarmen, hvor der er forsnævring, der forhindrer tarmpassage. Derefter syer man de to tarmender sammen, så tarmen igen kan fungere.

Hvis sygdommen sidder i hele tyktarmen, fjerner man den ved operation. Når man fjerner hele tyktarmen, vil man altid anlægge en stomi.

Operation ved colitis ulcerosa

Ved colitis ulcerosa kan operation med eller uden stomi være en mulighed, hvis du har:

  • svær grad af colitis ulcerosa og medicinske behandlinger ikke virker tilstrækkeligt
  • bved hul på tarmen, også kaldet perforation
  • betydende blødning gennem længere tid
  • massiv blødning, som kan være tegn på, at der er gået hul på tarmen
  • tegn på kræft (igen linke til sundhed.dk om tarmkræft)
  • bivirkninger, der er værre end sygdommens symptomer
  • meget nedsat livskvalitet
  • Ingen effekt af behandlingen

Når man opererer for colitis ulcerosa, vil man typisk fjerne hele tyktarmen, fordi man ønsker at fjerne selve ’årsagen’ til sygdommen, som jo er den betændte tarm.  Her vil du få stomi efter operationen.

Det er ikke sikkert, at stomien behøver at være permanent. Det kan nemlig være muligt at lukke stomien igen senere hen og lave et slags reservoir (en såkaldt ”pouch”) med noget af tyndtarmen lige inden for endetarmen. På den måde skal man stadig gå på toiletet som før operationen, via endetarmsåbningen.

Operation med stomi ved IBD

En stomi kan enten være midlertidig, eller du kan have den resten af livet. Ved stomi føres tarmen ud gennem et lille hul i bugvæggen og syes fast på huden ved maven. Så har man en stomipose klæbet på maven, som opsamler afføringen.

Der findes to former for stomi; ileostomi og kolostomi. Hvis det er tyndtarmen, der føres ud gennem maven kaldes det ileostomi. Er det tyktarmen, kaldes det kolostomi.

Der er ikke nogen følelse i den del af tarmen, der føres ud gennem maven, og det gør derfor ikke ondt – hverken ved ileostomi eller kolostomi.

De fleste vender tilbage til hverdagen 6-8 uger efter operationen, og kan fortsætte med alle de sædvanlige aktiviteter.  For mange tager det tid at vænne sig til stomien, og det at leve med stomi er forbundet med en række nye udfordringer – både fysisk og psykisk.

Her kan du finde andre, der har stomi, og læse om deres hverdag efter operationen

 

[1] https://ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/Kirurgisk_behandling_2016.pdf


Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/forge/levmedibd.dk/wp-content/themes/ibd/templates/content-single.php on line 17