fbpx

IBD og følgesygdomme

Når du har IBD, har du en øget risiko for også at blive ramt af andre autoimmune sygdomme eller følgesygdomme inden eller uden for mavetarm-kanalen. En undersøgelse foretaget blandt en række patienter viser, at op mod hver femte (21%) med en autoimmun sygdom har mere end én diagnose[1].

Det er vigtigt at være opmærksom på følgesygdomme, både for dig og din læge, så du er sikker på at få en så god og helhedsorienteret behandling som muligt.

I nogle tilfælde vil symptomerne fra følgesygdomme forsvinde, når du bliver behandlet for din aktive IBD-sygdom[2].

IBD og følgesygdomme i tarmen

 

Fistler

Når du har Crohns sygdom, kan du i nogle tilfælde også få bylder eller fistler. Fistler ses kun meget sjældent ved colitis ulcerosa.

Du kan få fistler mellem tarmen og de nærliggende organer, for eksempel blæren, skeden og mavevæggen. De mest almindelige fistler opstår dog mellem anus og endetarmen. De kaldes analfistler. De viser sig ved svie, smerter, siven af væske, sårdannelse og eventuelt betændelse.

Hvis du har mistanke om, at du har fået fistler, bør du kontakte din læge. Undertiden vil man i tilfælde med analfistler blive henvist til vurdering på en kirurgisk afdeling, hvor fistlerne undersøges nærmere under fuld bedøvelse. I den forbindelse kan der foretages ultralydsundersøgelse af den nederste del af endetarmen samt af analområdet. Læs mere om behandlingen af fistler her

Analfissur

Analfissur er en rift eller revne ved endetarmen. Analfissurer ses hyppigst ved Crohns sygdom, men kan også ses ved colitis ulcerosa. Symptomerne er kløe, blødning og stærke smerter ved endetarmsåbningen, når du har afføring.

Hvis du har mistanke om, at du har analfissur, er det en god idé at kontakte din læge, som vil stille diagnosen ud fra dine symptomer og en undersøgelse af endetarmsområdet. Du kan læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du har analfissur her og finde gode råd til, hvad du selv kan gøre for at undgå at få det.

Toksisk megacolon

Hvis du har svær grad af IBD, skal du være opmærksom på komplikationen toksisk megacolon. Det er en sjælden, men alvorlig komplikation, hvor tarmen akut bliver faretruende udspilet. Da der er risiko for, at tarmen brister (perforation), er der ofte behov for hurtig handling i form af operation.

Du kan få toksisk megacolon, hvis du har colitis ulcerosa og Crohns sygdom, men det ses meget sjældent ved Crohns sygdom.

IBD og følgesygdomme uden for tarmen

Gigt og IBD

Patienter med IBD kan risikere at udvikle følgesygdommen spondylartritis – også kaldet hvirvelsøjlegigt. Betegnelsen dækker over en gruppe af gigtsygdomme, som alle kendetegnes ved betændelse (inflammation) i særligt led i ryggen. Betændelsen kan dog også optræde i benene, i andre store led eller i de knogleområder, hvor ledbånd, sener og ledkapsler hæfter på knoglerne.

Du kan også risikere at få leddegigt og/eller rygsøjlegigt. Her danner kroppen antistoffer mod ledhinden, hvilket kan give dig betændelse i leddene med symptomer som hævelse, stivhed og smerter.

Vær opmærksom på smerter i leddene – særligt på arme og ben – og kontakt din læge, hvis du har mistanke om gigt. Du kan læse mere om spondylartritis her.

Underernæring ved IBD

Vægttab er en normal komplikation ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mange har perioder med nedsat eller ingen appetit, og oven i har tarmen sværere ved at optage næringsstoffer, hvis der også er inflammation.

Hvor meget man taber sig, afhænger af sygdommen. Hvis du har Crohns sygdom eller colitis ulcerosa i mild til moderat grad, taber du dig typisk mindre end 10% af din kropsvægt, men hvis du har en af sygdommene i svær grad, ser man oftere et betydeligt vægttab, som bør overvåges af din læge[3]. Det er primært efter en tarmoperation, eller ved Crohns sygdom med fistler, at man ser så store vægttab, at der er tale om undernæring[4].

Hvis du oplever et stort vægttab, bør du kontakte din læge, da det kan være et symptom på svær aktiv sygdom. Lægen kan vurdere, om dit vægttab er alvorligt, og om du har behov for behandling. Du kan læse mere om undersøgelse og behandling af underernæring her.

Blodmangel ved IBD

Blodmangel er ikke som sådan en følgesygdom, men nærmere et typisk sygdom på, at du har en IBD-sygdom. Det kaldes også anæmi. Anæmi er, når der er en nedsat mængde røde blodceller, såkaldt hæmoglobin, i blodet. Det ses især ved moderat til svær grad af Crohns sygdom og colitis ulcerosa, særligt når sygdommen er aktiv.

Symptomer på blodmangel er, at du bliver bleg i hud og slimhinder, hurtigt forpustet, træt og har brug for mere søvn end normalt[5]. Hvis du oplever disse symptomer, bør du kontakte din læge. Lægen vil undersøge den præcise årsag til blodmanglen og derefter vurdere, hvilken medicinsk behandling du skal have.

Knuderosen og IBD

Knuderosen er røde betændelsesknuder, der typisk sidder på forsiden af underbenene eller på armene. Knuderne kan undervejs ændre farve til rødviolet og rødbrun, ligesom de typisk skifter fra at være hårde til at være bløde. Knuderne er som regel meget ømme[6].

Knuderosen kan komme i forbindelse med, at tarmsygdommen er aktiv. 1-4% af tilfældene af knuderosen skyldes en kronisk betændelsessygdom i tarmen som for eksempel IBD og ses både ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Man ved ikke præcis, hvorfor knuderosen opstår, men man formoder, at det er en reaktion på en infektion, andre sygdomme eller medicinsk behandling.

Læs mere om knuderosen her

Øjenbetændelse og IBD

Nogen med IBD oplever også at få øjenbetændelse. Der findes to typiske former:

  • Regnbuehinde-betændelse (uveitis), som typisk kræver lægebesøg og behandling med binyrebarkhormon.
  • Betændelse i bindehinden (episcleritis), som er mindre alvorlig og ofte kan nøjes med at blive behandlet med lokalbehandling.

Symptomer på regnbuehindebetændelse er, at øjet bliver rødt og løber i vand, det er ømt, når du rører ved det, og din pupil bliver lille[7]. Du kan også opleve, at øjet bliver sart over for lys.

Symptomer på betændelse i bindehinden (episcleritis) er, at det hvide i øjet bliver rødt og øjet bliver ømt og løber i vand[8].

Du kan læse mere om sygdomme, du skal være særligt opmærksom på her

[1] KORA-undersøgelse, 2017, Bilagsrapport 1

[2] RADS, version 3.0, Baggrundsnotat for dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, dok.nr. 237153, s. 12

[3] http://dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guideline_biologiskbeh.pdf

[4] Hvas et al, Ernæring og Livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom

[5] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/blod/symptomer/blodmangel-anaemi/

[6] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/roedt-hududslaet/knuderosen-erythema-nodosum/

[7] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oejne/sygdomme/ydre-oeje-oejenlaag-oejenhinder/episkleritis/

[8] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oeje/tilstande-og-sygdomme/ydre-oeje/episcleritis/